Denne hjemmelavede colais er lækker på den overraskende måde: sød, syrlig og cremet med umiskendelig colasmag. En frisk citronflødeis med colakryderier.
Forb. tid1 timet30 minuttermin
Frysetid8 timert
Samlet tid9 timert30 minuttermin
Ret: Dessert
Servings: 6personer
Author: Avocadoen.dk
Ingredienser
1,5dlcitronsaft 3-4 citroner
100gsukker
2spskvand
100gbrun farin
½tsk.vaniljepulverDu kan evt. bruge hjemmelavet vaniljepulver - se link efter opskriften.
1knsp. muskat
1knsp. kanel
5dlpiskefløde
2spskromkan udelades
Sådan gør du
Riv citronskallen fint på to af citronerne. Sæt til side - den skal i isen senere.
Skræl skrællen tyndt af af den sidste citron med en kartoffelskræller.
Skær skrællerne i tynde strimler. De skal bruges til citronkrymmel.
Pres saften. Der skal være 1 1/2 dl citronsaft.
Citronkrymmel
Bring citronsaft og sukker i kog og tilsæt citronstrimlerne. Kog ved svag varme i 5 min.
Fisk citronstrimlerne op med en hulske. Lad dem dryppe virkelig godt af.
Bred citronstrimlerne ud på et stykke bagepapir, så de ligger i et lag.
Bag dem 1 time ved 90 grader i airfryer.
Tag dem ud og lad dem køle af ved stuetemperatur.
Colais
Tilsæt vand, brun farin, fintrevet citronskal og krydderier til citronsisruppen og kog ved svag varme i 2 minutter. Hvis du vil have isen ekstra fin, kan du sigte citronblandingen gennem et klæde. Jeg synes ikke, det er nødvendigt.
Sæt citronsiruppen på køl. Når den er blevet kold, piskes fløden til flødeskum.
Hvis der skal rom i isen, så tilsæt det til citronsiruppen.
Bland flødeskum og sirup forsigtigt med en dejskraber. Sørg for at komme helt ned til bunden med dejskraberen, da citronsiruppen har det med at falde til bunds.
Sæt isen i fryseren og frys i 8-9 timer. Rør i isen med jævne mellemrum.
Hvis isen står længere tid i fryseren, skal du tage den ud lidt før servering, så den kan nå at blive blød.