Daddelbrownie med nøddemel (glutenfri uden tilsat sukker)
Snasket brownie uden hvedemel. Dadler giver en dyb karamelliseret sødme, der tilfredsstiller enhver sukkertrang. Dejen blendes og bages med mandler og pekannødder.
Smelt smøret i en lille gryde. Sluk for varmen og tilsæt chokoladen. Rør til chokoladen er smeltet. Stil til side.
Hæld mandler, pekannødder, salt, bagepulver og vaniljepulver i foodprocessoren og kør til det er blevet til nøddemel. Du skal ikke gøre så længe, at nøddemelet begynder at klumpe sammen. Det gør ikke noget, at der stadig er små nøddestykker i.
Tilsæt de udstenede dadler og kør til de er findelte.
Tilsæt chokoladeblandingen og kør kort.
Tilsæt æg og kør lige akkurat til dejen er blandet.
Hæld dejen i en brownieform beklædt med bagepapir.
Bag i ca. 25 minutter. Tjek med et træspyd, om kagen er færdig. Dejen skal ikke være flydende, men der må godt sidde lidt klistret dej fast på træpinden, når den kommer op.
Lad kagen køle af mindst et par timer i køleskabet, før den skæres ud i firkanter.