Karamelsnitter - kage med karamel og chokolade (glutenfri)
Karamelsnitter består af tre lag: smørbagt kagebund med kokos og brun farin, saltet karamel og blød chokolade. Er du til konfektkage, vil du sikkert elske denne
Tilb. tid1 timet
Køletid2 timert
Samlet tid3 timert
Antal: 16stykker
Udstyr
Brownieform 18x18 cm
Lille træspyd eller tandstik (hvis du vil lave mønster i chokoladen)
Ingredienser
Bund:
150gmandelmeleller mandler, du selv har malet til mel
100gbrun farin
50gkokos
½tskvaniljepulver
100gsmør
Karamel
40gsmør
40gbrun farin
200gkondenseret mælk1/2 dåse til en kage
½tsk.vaniljepulver
1knsp.salt
Chokolade
100gmørk chokoladechokoladeknapper eller finthakket chokolade
20gsmør
30ggylden chokolade /hvid chokolade som chokoladeknapper eller finthakket chokolade (hvis du vil lave mønster i chokoladenovertrækket)
Fremgangsmåde
Bund
Tænd ovnen på 150 grader
Bland de tørre ingredienser i en skål.
Hak smørret i, og saml dejen med hænderne.
Fordel dejen i en brownieform med smurt bagepapir og bag bunden i 15 minutter.
Karamel
Mens kagen bager koges karamellen. Jeg gør det i mikrobølgeovn således:
Smelt smør og brun farin ca. 1 minut i mikrobølgeovnen.
Tilsæt kondenseret mælk, vaniljepulver og salt, og bland det hele godt. Kog massen 2-3 minutter, hvor du rører et par gange undervejs. Kogetiden afhænger af din mikrobølgeovn. Fortvivl ikke, hvis karamellen er skilt. Du kan røre den sammen igen.
Har du ikke en mikrobølgeovn, kan du koge alle ingredienserne sammen i en gryde ved lavt blus ca. 10 minutter, til det hele er smeltet og blevet til en tyktflydende karamel.
Hæld karamellen over den næsten afkølede bund.
Sæt kagen tilbage i ovnen og bag videre 10-15 minutter, til karamellen har sat sig.
Lad kagen køle af.
Chokolade
Smelt smørret i mikrobølgeovn eller gryde. Tag gryden af varmen, så snart smørret er smeltet.
Tilsæt den mørke chokolade, og rør, til den er smeltet.
Fordel chokoladen over kagen.
Smelt den lyse chokolade. Jeg smelter den i mikrobølgeovn.
Hæld chokoladen i en lille sprøjte eller brug et lille kræmmerhus af bagepapir.
Træk striber hen over kagen på den ene led med den lysere chokolade. Brug et træspyd til at trække gennem striberne på tværs i den modsatte retning.
Sæt kagen i køleskabet, til den er helt kold, og skær den så ud i firkanter. Jeg skærer ud i 16 stykker.