Nutellakuber er uimodståelig konfekt med chokolade og nutella. Chokoladestykkerne består af blødt fyld, der smelter på tungen, omgivet af to lag sprød chokolade.
Hak den mørke chokolade i ensartede stykker og smelt 50 g mørk chokolade i vandbad eller i mikroovn. Hæld den smeltede chokolade over 25 g hakket mørk chokolade i en anden skål og rør til chokoladen er smeltet.
Hæld chokoladen i en plastikbøtte på ca. 16 x12 cm og bank den let ned i bordet, så overfladen er jævn.
Sæt bøtten i køleskabet, mens du tilbereder nutellalaget. Husk at putte låget på bøtten, så konfekten ikke tager smag af stærke madvarer fra køleskabet.
Hak den lyse chokolade og put den i en gryde sammen med kondenseret mælk og nutella. Rør i gryden, mens ingredienserne smelter sammen. Det skal ikke koge.
Fordel nutellablandingen over det størknede chokoladelag. Stil på køl indtil nutellalaget er størknet.
Nu skal du lave det øverste lag af nutellakuberne ved at smelte den anden halvdel af den halvmørke chokolade på samme måde som første gang. Hæld chokoladen over nutellalaget og bank igen bøtten let ned i bordet, så chokoladen bliver jævn. Stil i køleskabet.
Når det øverste lag chokolade er størknet og nutellalaget har sat sig, skæres nutellakuberne ud i firkanter på 2 x 2 cm. Pas på ikke at skære dem for tidligt.