Aroniasnitter med mandel-kokosbund og aroniaglasur (glutenfri)
Aroniasnitter er saftige glutenfri kagesnitter med aroniamarmelade. Et fint og meget lækkert alternativ til hindbærsnitter med aronia i stedet for hindbær.
Skær smøret ud i blandingen og nulr det, til det er findelt.
Saml dejen med ægget.
Opvarm ovnen til 150 grader
Rul dejen ud til to firkanter på 24x18. Jeg synes, det er nemmest at gøre på bagepapir med et stykke film oven på dejen.
Sæt på køl en times tid.
Fordel marmeladen på den ene bund
Løft forsigtigt den anden bund (med bagepapiret) oven på syltetøjet, og træk bagepapiret af.
Bag bag kagen midt i ovnen ved 150 grader i 25-30 minutter (i min ovn er det 27 minutter). Kagen skal være lysebrun ovenpå.
Lad kagen køle af. Vend kagen om, mens den stadig er på bagepapiret, så bunden kommer opad. Jeg dækker kagen med den anden halvdel af bagepapiret og vender den om mellem to pizzaspader.
Aroniasirup
Kog vand, sukker og bær i ca. 10 minutter. Tryk gerne bærrene lidt, så saften kommer ud.
Filtrer siruppen gennem en sigte. Bærrene kan du bruge til aroniafudge som beskrevet ovenfor.
Glasur
Rør en tyk glasur af flormelis og aroniasirup. Gem lidt aroniasirup til at lave mønstret i kagen. Tilsæt kogende vand en teske ad gangen, til siruppen har den rette konsistens.
Fordel glasuren over kagen i et jævnt lag.
Dryp aroniasirup oven på den glaserede kage med en teske.
Udskæring
Vent til glasuren er størknet. Skær så kagen ud i 12 stykker (3 på den ene led og 4 på den anden). De bliver ikke så store på denne måde, men jeg synes, det er en passende størrelse. Kager med nøddemel mætter mere end kager på hvedemel. Vil du have snitterne lidt større, kan du også skære dem i 9 stykker (3 på hver led).