Energigrød – nye spændende opskrifter til din morgenmad
Professorens grønne energigrød
Opskrifterne her bygger på Oluf Borbye Pedersens koncept “professorens grønne energigrød”. Den originale “Professorens grønne energigrød” er frit tilgængelig mange steder, se fx her: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask. Jeg synes, den grønne grød smager godt, men efter at have spist grøn grød i en uge, begyndte jeg at savne fornyelse. Opskrifterne her er mine bud på helt nye variationer over professorens grønne grød.
Hvis du er nysgerrig på forskningen bag den grønne energigrød, kan du læse mere i bogen, Professorens grønne energigrød, som er skrevet af Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak. Ifølge bogen giver man sine tarmbakterier god næring, når man spiser grønt. Fordelene er ifølge forfatterne “en bedre fordøjelse og mere energi, et stærkere og mere balanceret immunforsvar og en større mulighed for at leve i mental balance”.
Du kan også høre Oluf Borbye Pedersen i to podcastepisoder, der er frit tilgængelige på DR Lyd:
- Genstart: Ode til tarmen
- Brinkmanns brinks, Kan professorens grønne grød redde din psyke?
Tips til den grønne energigrød
Den grønne grød er en genvej til at spise de 600 g frugt og grønt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser hver dag. Det meste skal være grøntsager, men det kræver altså sin mand eller kvinde at spise så mange grøntsager. Idéen bag professorens grønne grød er, at hvis man blender grøntsagerne og spiser dem som grød fx til morgenmad, bliver det meget nemmere at få de 6 stykker grønt om dagen.
Men hvorfor er det så vigtigt at spise grøntsager? Det er det fordi, grøntsager er er god mad for de mikrober, som er i vores tarme, og som ifølge bogen “Professorens grønne enegigrød” er uundværlige for os, hvis vi skal holde os sunde og raske.
Bogen har følgende råd til at få et stærkt tarmmikrobiom:
Spis økologisk plantemad af forskellig slags og i alle farver og gerne 30 forskellige slags i løbet af ugen.
Undgå ultraforarbejdet mad som pizza, burger, færdigretter, kiks, chips, færdige dressinger, slik og i det hele taget industrifremstillede fødevarer, som er fulde af salt, sukker og tilsætningsstoffer.
Dyrk motion og få din nattesøvn.
Hvis du ikke har spist energigrød før, kan du overveje at begynde med en mindre portion end angivet i opskrifterne. Jeg synes i hvert fald det var lidt overvældende at spise så meget grønt til at starte med. Har du tarmproblemer, ved du nok bedst selv, om det er en god idé for dig at spise såd
I princippet kan man bruge alle grøntsager, som ikke kræver kogning. Grøntsager, som skal koges, før man spiser dem, tæller kartofler, bønner (også de grønne) og aubergine. Der er også grøntsager og urter, som bare ikke smager så godt rå som fx græskar. Disse grøntsager skal man selvfølgelig ikke bruge.
Det er ikke så svært at lave en grøn energigrød, men i starten kan det være rart at have retningslinjer. I virkeligheden skal man bare putte en masse forskelligt grønt i blenderen. Energigrøden skal hovedsageligt bestå af kål og andre grove grøntsager, men en slags kål kan erstattes med en anden slags. Det anbefales også at bruge bladgrønt som spinat. Det er ikke alle mine opskrifter, der indeholder bladgrønt, da jeg også har taget hensyn til farven på grøden. Så kan man jo sørge for at få bladgrønt ind som salat om aftenen i stedet for.
Meningen med at spise denne grød af blendede grøntsager er, at det er langt nemmere at få den anbefalede mængde grøntsager, når de er findelt for én. Men savner du noget at tykke i, kan du tage lidt grøntsager fra, inden du blender og skære i mindre stykker som topping på grøden.
I originalopskriften bruges afkølet myntete til at justere konsistensen på grøden. Bryder du dig ikke om smagen af mynte, kan du sagtens vælge en anden urtete eller frugtte. Et fif herfra er at bruge tebreve beregnet til at brygge koldt. Så skal man ikke huske at lave teen dagen før. De findes i alle mulige smage. En af mine yndlings er fersken & mango. Teen giver en sød smag, men tilfører ikke sukker eller kalorier til energigrøden. Vil du ikke bruge te, kan du også bruge vand eller kefir.
Det bestemmer du jo selv. Men tang er sundt. Tang har et stort indhold af vitaminer, mineraler, kostfibre og omega 3‑fedtsyrer. Desuden indeholder tang mange stoffer, der har positiv virkning på helbredet. Det er bland andet stoffer der virker som antioxidanter og kan bremse infektioner. Og så tilføjer tang umami. Kilder: Værd at vide om tang – havets grønne guld og Vi burde spise tang dagen lang.
Vil du tilføje tang, bruges der 2–3 spiseskefulde tørret dansk tang eller et ark sushi-tang i den originale grønne energigrød.
Grøden kan godt holde sig et par dag i køleskabet, men jeg synes ærlig talt den får en trist farve ret hurtigt.
Grøntsagerne bevarer deres gode egenskaber, selv om de fryseres, så ja.
Egentlig kan jeg bedst lide at lave grøden frisk hver dag. Men der er selvfølgelig mange fordele ved at lave en stor omgang og fryse ned i mindre portioner. Dels, at man ikke skal i gang (og rydde op efter det) hver dag. Og at man kan bruge fx et stort hvidkålshoved, inden det bliver for gammelt. Hvis man laver til en dag ad gangen, risikerer man at stå med en masse rester, som kan blive til madspild.
Opskrifter på energigrød i nye farver og med lækre toppings