Energigrød – nye spændende opskrifter til din morgenmad
Opskrifterne her giver dig inspiration til at lave professorens grønne grød i nye varianter, og du kan læse om, hvorfor grøn energigrød er så sund.
Professorens grønne energigrød
Opskrifterne her bygger på Oluf Borbye Pedersens koncept “professorens grønne energigrød”. Den originale “Professorens grønne energigrød” er frit tilgængelig mange steder, se fx her: Styrk dit tarmmikrobiom og hold dig rask. Jeg synes, den grønne grød smager godt, men efter at have spist grøn grød i en uge, begyndte jeg at savne fornyelse. Opskrifterne her er mine bud på helt nye variationer over professorens grønne grød.
Hvis du er nysgerrig på forskningen bag den grønne energigrød, kan du læse mere i bogen, Professorens grønne energigrød, som er skrevet af Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbak. Ifølge bogen giver man sine tarmbakterier god næring, når man spiser grønt. Fordelene er ifølge forfatterne “en bedre fordøjelse og mere energi, et stærkere og mere balanceret immunforsvar og en større mulighed for at leve i mental balance”. Det er da ikke så lidt!
Du kan også høre Oluf Borbye Pedersen i to podcastepisoder, der er frit tilgængelige på DR Lyd:
- Genstart: Ode til tarmen
- Brinkmanns brinks, Kan professorens grønne grød redde din psyke?
Svar på spørgsmål om den grønne energigrød
Den grønne grød er en genvej til at spise de 600 g frugt og grønt, som Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi spiser hver dag. Det meste skal være grøntsager, men det kræver altså sin mand eller kvinde at spise så mange grøntsager. Idéen bag professorens grønne grød er, at hvis man blender grøntsagerne og spiser dem som grød fx til morgenmad, bliver det meget nemmere at få de 6 stykker grønt om dagen.
Men hvorfor er det så vigtigt at spise grøntsager? Det er det fordi, grøntsager er er god mad for de mikrober, som er i vores tarme, og som ifølge bogen “Professorens grønne enegigrød” er uundværlige for os, hvis vi skal holde os sunde og raske.
Bogen har følgende råd til at få et stærkt tarmmikrobiom:
Spis økologisk plantemad af forskellig slags og i alle farver og gerne 30 forskellige slags i løbet af ugen.
Undgå ultraforarbejdet mad som pizza, burger, færdigretter, kiks, chips, færdige dressinger, slik og i det hele taget industrifremstillede fødevarer, som er fulde af salt, sukker og tilsætningsstoffer.
Dyrk motion og få din nattesøvn.
Anette Sams, som er farmaceut og forsker, har også skrevet let forståeligt, hvorfor vi skal spise flere af de grove grøntager. Hun kalder det “kålhydrater”. Hendes perspektiv er lidt anderledes, fordi det handler om, hvordan vi kan få et stabilt blodsukker, men pointen er den samme: vi skal spise noget mere kål og andre grøntsager, fordi de hjælper med at regulere appetit og blodsukker.
Jo, 500 g grønt fylder ret meget på tallerkenen, selv når det er blendet. Energigrød fylder meget i maven, men har et lavt energiindhold og som regel også et lavt fedtindhold.
F.eks. indeholder Avocadoens energigrød med smag af gulerodskage 250 kalorier i en portion med ca. 400 g grøntsager og 100 g frugt (udregnet uden toppings), hvor energien er fordelt således: 1,2 g fedt, 46,4 g kulhydrat, 13,7 g fibre og 6,6 g protein. Da fedtindholdet er så lavt, er det en god ide at tilføje sunde fedtkilder som avocado og nødder i grøden eller som topping.
Hvis du ikke har spist den grønne grød før, kan du begynde med en mindre portion end angivet i opskrifterne. Jeg synes i hvert fald det var lidt overvældende at spise så meget grønt til at starte med.
I princippet kan alle spise energigrød, men har du allergier eller overfølsomhed, skal du selvfølgelig holde dig fra de grøntsager, som du ved ikke er gode for dig. Har du alvorlige tarmproblemer, ved du bedst selv, om det er en god idé for dig at spise energigrød, eller om du skal tage en snak med lægen, inden du går i gang.
I princippet kan man bruge alle grøntsager, som ikke kræver kogning eller anden tilberedning. Grøntsager, som skal tilberedes, før man spiser dem, tæller blandt andet kartofler, bønner (også de grønne) og aubergine. Der er også grøntsager og urter, som bare ikke smager så godt rå som fx græskar. Disse grøntsager skal man selvfølgelig ikke bruge.
Jeg vælger grøntsager ud fra, hvad jeg ellers ikke får spist så meget af. Derfor er bruger jeg ikke så mange typiske salatgrøntsager som tomat, agurk, peberfrugt og grønne salatblade i energigrøden.
Det er ikke så svært at lave en grøn energigrød, men i starten kan det være rart at have retningslinjer. I virkeligheden skal man bare putte en masse forskelligt grønt i blenderen. Energigrøden skal hovedsageligt bestå af kål og andre grove grøntsager, men en slags kål kan erstattes med en anden slags. Det anbefales også at bruge bladgrønt som spinat. Det er ikke alle mine opskrifter, der indeholder bladgrønt, da jeg også har taget hensyn til farven på grøden. Så kan man jo sørge for at få bladgrønt ind som salat om aftenen i stedet for.
Meningen med at spise denne grød af blendede grøntsager er, at det er langt nemmere at få den anbefalede mængde grøntsager, når de er findelt for én. Men savner du noget at tykke i, kan du tage lidt grøntsager fra, inden du blender og skære i mindre stykker som topping på grøden.
I originalopskriften bruges afkølet myntete til at justere konsistensen på grøden. Bryder du dig ikke om smagen af mynte, kan du sagtens vælge en anden urtete eller frugtte. Man kan tydeligt smage, hvilken te man har brugt. Det kan man udnytte til at lave forskellige varianter af energigrøden. Fx bruger jeg en te med lakrids og mynte på den hvide energigrød.
Et fif herfra er at bruge tebreve beregnet til at brygge koldt, hvis man ikke har husket at lave teen dagen før. De findes i alle mulige smage. En af mine yndlings er infusion te med fersken & mango. Teen giver en sød smag, men tilfører ikke sukker eller kalorier til energigrøden. Vil du ikke bruge te, kan du også bruge vand eller et tyndt mælkeprodukt som kefir.
Toppings er alfa og omega for oplevelsen af at spise energigrød. Uden det kan grøden godt være en lidt kedelig omgang. Toppings kan både tilføre sødme og noget at tygge i. Nødder og bær er perfekte som toppings, men jeg bruger også frugt og grøntsager skåret i tern. Revet citrusskal giver god smag, synes jeg. Det gør en kæmpe forskel, om man putter en hel citron i eller river lidt af skallen af inden og putter på toppen af grøden. Kakaonibs er gode for mikrobiomet og bidrager til den knasende oplevelse. Og så er forskellige slags nøddesmør også ret lækkert som toppings. På Avocadoens orange energigrød bruger jeg f.eks. en nøddecreme lavet af hasselnødder og dadler. Det smager vildt godt og er stadig til den sunde side.
De fleste grøntsager behøver ikke at blive skrællet, hvis de er økologiske. De skal blot skrubbes og skylles godt. Det gælder også kiwi og citrusfrugter – men selvfølgelig ikke avocado. Skallen fra citrusfrugter som lime, citron og appelsin tilføjer rigtige gode smagsnoter til grøden, så det skal med rub og stub. Jeg skærer citrusfrugterne i skiver for at fjerne eventuelle kerner, inden jeg putter dem i blenderen. Økologisk ingefær, gurkemeje, gulerødder og andre rodfrugter ryger også i med skræl. Æbler skærer jeg i kvarte og fjerner kærnehuset. Jeg bruger hele broccolihovedet med stok, men skærer den i tern. Generelt er det nemmere for blenderen, hvis man skærer grøntsagerne i mindre stykker.
Det bestemmer du jo selv. Men tang er sundt. Tang har et stort indhold af vitaminer, mineraler, kostfibre og omega 3‑fedtsyrer og stoffer der virker som antioxidanter. Kilder: Værd at vide om tang – havets grønne guld og Vi burde spise tang dagen lang.
Vil du tilføje tang, bruges der, 1,5 g granuleret tang eller et ark sushi-tang i den originale grønne energigrød. Tangen kan med fordel udblødes, inden du tilsætter den til grøden, for at mindske indholdet af jod. Fødevarestyrelsen anbefaler udblødning i en halv time i varmt, men ikke kogende vand fra elkedlen. Det skulle være mest effektivt.
Fødevarestyrelsen fraråder at gravide, ammende, små børn og personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen spiser de fleste slags tang tang.
Det synes jeg ikke, at man kan. Og jeg bryder ikke om smagen af tang (jeg bryder mig heller ikke om sushi 😱). Når tangen udblødes i vand, lugter det ret meget af hav, men jeg synes ikke, at man kan smage det i grøden.
Da energigrøden består af grøntsager, er den i sagens natur ikke så rig på protein. Der findes dog forskellige kilder til protein, som snildt kan tilsættes energigrøden. Jeg bruger bælgfrugter som edamamebønner og kikærter. Det har jeg gjort i den lysegrønne energigrød. Man kan også tilføje mælkeprodukter med højt proteindhold som skyr eller hytteost. Det hører med i både min energigrød med smag af gulerodskage og den hvide energigrød med kikærter. Endelig kan man vælge at spise protein ved siden af. Et gennemsnitligt æg giver fx ca. 7,5 g protein (kilde frida.fooddata.dk.
Grøden kan godt holde sig et par dag i køleskabet, men jeg synes oftet den får en trist farve ret hurtigt.
Grøntsagerne bevarer deres gode egenskaber, selv om de fryseres, så ja, energi grød kan fryses.
Egentlig kan jeg bedst lide at lave grøden frisk hver dag. Men der er selvfølgelig mange fordele ved at lave en stor omgang og fryse ned i mindre portioner. Dels, at man ikke skal i gang (og rydde op efter det) hver dag. Og at man kan bruge fx et stort hvidkålshoved, inden det bliver for gammelt. Hvis man laver til en dag ad gangen, risikerer man at stå med en masse rester, som kan blive til madspild.
Nej, men en blender er den maskine, der klarer jobbet best. De første par måneder brugte jeg en foodprocessor til at lave energigrød, og det fungerede.
Ulemperne ved at bruge en foodprocessor er 1) for det første, at den er besværlig at gøre ren. 2) For det andet skal man køre grøntsagerne længe i foodprocessoren. Min nye blender kan klare det på under et minut. 3) Og for det tredje blender den altså ikke grøden nær så fint som en blender.
Jeg har også forsøgt mig med min minihakker. Den blender finere, men kan jo kun lave små portioner.
Så vil du teste, om energigrød er noget for dig, kan du godt bruge en foodprocessor eller minihakker, men skal det være en del af din hverdag fremover, vil jeg anbefale en blender.
Opskrifter på energigrød i nye farver og med lækre toppings
-
Energigrød med protein fra kikærter og peanutbutter
Du får 30 g protein i en portion af den hvide energigrød. Grøden er baseret på 300 g blomkål, persillerod og fennikel og smagt til med lakrids-pebermyntete.
-
Energigrød med gulerod, appelsin og nøddecreme
Orange energigrød er min sødeste opskrift på energigrød pga. gulerod. Med appelsin og nøddecreme af den sunde slags er det både ultrasund og fristende morgenmad.
-
Energigrød med kanel, kakifrugt og smag af gulerodskage
Professorens grønne grød med revet gulerod og kanel. Top den sunde morgenmad med syrnet yoghurt rørt med vanilje og få følelsen af gulerodskage til morgenmad.
-
Avocadoens energigrød med rødkål og aronia (eller blåbær)
Denne opskrift bygger på Oluf Borbye Pedersens “professorens grønne energigrød”. Her får du den i en lilla version med rødkål, gulerødder, appelsin og aronia.
-
Lysegrøn energigrød med spidskål, selleri og edamebønner
Avocadoens energigrød med protein fra edamamebønner og i alt 500 g grøntsager. Spidskål, bladselleri og lime giver grøden en mild, frisk og delikat smag.
-
Den røde grød: energigrød med jordbær og protein fra røde linser
Grøn energigrød må gerne varieres. Avocadoens røde energigrød er med jordbær og røde grøntsager. Server som rødgrød med kefir rørt op med vanilje.