Avocadoen > Energigrød – nye spændende opskrifter til din morgenmad

Energi­grød – nye spæn­dende opskrifter til din morgenmad

Opskrifterne her giv­er dig inspi­ra­tion til at lave pro­fes­sorens grønne grød i nye vari­anter, og du kan læse om, hvor­for grøn energi­grød er så sund.

6 forskellige slags energigrød (professorens grønne grød)

Pro­fes­sorens grønne energigrød

Opskrifterne her byg­ger på Oluf Bor­bye Ped­er­sens kon­cept “pro­fes­sorens grønne energi­grød”. Den orig­i­nale “Pro­fes­sorens grønne energi­grød” er frit tilgæn­gelig mange sted­er, se fx her: Styrk dit tar­m­mikro­biom og hold dig rask. Jeg synes, den grønne grød smager godt, men efter at have spist grøn grød i en uge, beg­y­n­dte jeg at savne fornyelse. Opskrifterne her er mine bud på helt nye vari­a­tion­er over pro­fes­sorens grønne grød.

Hvis du er nys­ger­rig på forsknin­gen bag den grønne energi­grød, kan du læse mere i bogen, Pro­fes­sorens grønne energi­grød, som er skrevet af Oluf Bor­bye Ped­er­sen og Mette Møl­bak. Ifølge bogen giv­er man sine tarm­bak­terier god næring, når man spis­er grønt. Forde­lene er ifølge for­fat­terne “en bedre fordø­jelse og mere ener­gi, et stærkere og mere bal­anceret immun­forsvar og en større mulighed for at leve i men­tal bal­ance”. Det er da ikke så lidt!

Du kan også høre Oluf Bor­bye Ped­er­sen i to pod­castepisoder, der er frit tilgæn­gelige på DR Lyd:

Grøntsager i grønne og lyse nyancer gjort klar til energigrød

Svar på spørgsmål om den grønne energigrød

Hvor­for skal man spise grøn energi­grød?

Den grønne grød er en gen­vej til at spise de 600 g frugt og grønt, som Føde­varestyrelsen anbe­faler, at vi spis­er hver dag. Det meste skal være grøntsager, men det kræver alt­så sin mand eller kvin­de at spise så mange grøntsager. Idéen bag pro­fes­sorens grønne grød er, at hvis man blender grøntsagerne og spis­er dem som grød fx til mor­gen­mad, bliv­er det meget nem­mere at få de 6 stykker grønt om dagen.

Men hvor­for er det så vigtigt at spise grøntsager? Det er det for­di, grøntsager er er god mad for de mikrober, som er i vores tarme, og som ifølge bogen “Pro­fes­sorens grønne enegi­grød” er uund­værlige for os, hvis vi skal holde os sunde og raske.

Bogen har føl­gende råd til at få et stærkt tar­m­mikro­biom:
Spis økol­o­gisk plantemad af forskel­lig slags og i alle farv­er og gerne 30 forskel­lige slags i løbet af ugen.
Undgå ultra­forar­be­jdet mad som piz­za, burg­er, færdi­gret­ter, kiks, chips, færdi­ge dressinger, slik og i det hele taget indus­trifrem­stillede føde­var­er, som er fulde af salt, sukker og tilsæt­ningsstof­fer.
Dyrk motion og få din nat­tesøvn.

Anette Sams, som er far­ma­ceut og forsker, har også skrevet let forståeligt, hvor­for vi skal spise flere af de grove grøn­tager. Hun kalder det “kål­hy­drater”. Hen­des per­spek­tiv er lidt anderledes, for­di det han­dler om, hvor­dan vi kan få et sta­bilt blod­sukker, men pointen er den samme: vi skal spise noget mere kål og andre grøntsager, for­di de hjælper med at reg­ulere appetit og blodsukker.

Er det ikke nogle store por­tion­er energi­grød?

Jo, 500 g grønt fylder ret meget på tallerke­nen, selv når det er blendet. Energi­grød fylder meget i maven, men har et lavt energi­ind­hold og som regel også et lavt fedtind­hold.

F.eks. inde­hold­er Avo­ca­doens energi­grød med smag af gulerod­sk­age 250 kalo­ri­er i en por­tion med ca. 400 g grøntsager og 100 g frugt (udreg­net uden top­pings), hvor energien er fordelt således: 1,2 g fedt, 46,4 g kul­hy­drat, 13,7 g fibre og 6,6 g pro­tein. Da fedtind­hold­et er så lavt, er det en god ide at til­fø­je sunde fedtk­ilder som avo­ca­do og nød­der i grø­den eller som top­ping.

Hvis du ikke har spist den grønne grød før, kan du beg­y­n­de med en min­dre por­tion end angivet i opskrifterne. Jeg synes i hvert fald det var lidt overvældende at spise så meget grønt til at starte med. 

Kan alle spise energi­grød?

I prin­cip­pet kan alle spise energi­grød, men har du allergi­er eller over­føl­somhed, skal du selvføl­gelig holde dig fra de grøntsager, som du ved ikke er gode for dig. Har du alvorlige tarm­prob­le­mer, ved du bedst selv, om det er en god idé for dig at spise energi­grød, eller om du skal tage en snak med lægen, inden du går i gang. 

Hvilke grøntsager kan man bruge til den grønne grød?

I prin­cip­pet kan man bruge alle grøntsager, som ikke kræver kogn­ing eller anden tilbered­ning. Grøntsager, som skal tilbere­des, før man spis­er dem, tæller blandt andet kartofler, bøn­ner (også de grønne) og aubergine. Der er også grøntsager og urter, som bare ikke smager så godt rå som fx græskar. Disse grøntsager skal man selvføl­gelig ikke bruge.

Jeg væl­ger grøntsager ud fra, hvad jeg ellers ikke får spist så meget af. Der­for er bruger jeg ikke så mange typiske salat­grøntsager som tomat, agurk, peber­frugt og grønne salat­blade i energi­grø­den.

Det er ikke så svært at lave en grøn energi­grød, men i starten kan det være rart at have ret­ningslin­jer. I virke­lighe­den skal man bare putte en masse forskel­ligt grønt i blenderen. Energi­grø­den skal hov­ed­sageligt bestå af kål og andre grove grøntsager, men en slags kål kan erstattes med en anden slags. Det anbe­fales også at bruge blad­grønt som spinat. Det er ikke alle mine opskrifter, der inde­hold­er blad­grønt, da jeg også har taget hen­syn til far­ven på grø­den. Så kan man jo sørge for at få blad­grønt ind som salat om afte­nen i stedet for.

Menin­gen med at spise denne grød af blend­ede grøntsager er, at det er langt nem­mere at få den anbe­falede mængde grøntsager, når de er find­elt for én. Men savn­er du noget at tykke i, kan du tage lidt grøntsager fra, inden du blender og skære i min­dre stykker som top­ping på grøden.

Hvilken te skal man bruge til grøn energi­grød?

I orig­i­nalop­skriften bruges afkølet myn­tete til at jus­tere kon­sis­tensen på grø­den. Bry­der du dig ikke om sma­gen af mynte, kan du sagtens vælge en anden urtete eller frugtte. Man kan tydeligt smage, hvilken te man har brugt. Det kan man udnytte til at lave forskel­lige vari­anter af energi­grø­den. Fx bruger jeg en te med lakrids og mynte på den hvide energi­grød.

Et fif her­fra er at bruge tebreve bereg­net til at brygge koldt, hvis man ikke har hus­ket at lave teen dagen før. De find­es i alle mulige smage. En af mine yndlings er infu­sion te med fersken & man­go. Teen giv­er en sød smag, men til­før­er ikke sukker eller kalo­ri­er til energi­grø­den. Vil du ikke bruge te, kan du også bruge vand eller et tyn­dt mælke­pro­dukt som kefir.

Hvilke top­pings kan man bruge til energi­grød?

Top­pings er alfa og omega for oplevelsen af at spise energi­grød. Uden det kan grø­den godt være en lidt kedelig omgang. Top­pings kan både til­føre sødme og noget at tygge i. Nød­der og bær er per­fek­te som top­pings, men jeg bruger også frugt og grøntsager skåret i tern. Revet cit­russkal giv­er god smag, synes jeg. Det gør en kæmpe forskel, om man put­ter en hel cit­ron i eller riv­er lidt af skallen af inden og put­ter på top­pen af grø­den. Kakaonibs er gode for mikro­bio­met og bidrager til den knasende oplevelse. Og så er forskel­lige slags nød­desmør også ret lækkert som top­pings. På Avo­ca­doens orange energi­grød bruger jeg f.eks. en nød­decreme lavet af has­sel­nød­der og dadler. Det smager vildt godt og er stadig til den sunde side. 

Skal grøntsagerne skrælles?

De fleste grøntsager behøver ikke at blive skræl­let, hvis de er økol­o­giske. De skal blot skrubbes og skylles godt. Det gælder også kiwi og cit­rusfrugter – men selvføl­gelig ikke avo­ca­do. Skallen fra cit­rusfrugter som lime, cit­ron og appelsin til­fø­jer rigtige gode smagsnot­er til grø­den, så det skal med rub og stub. Jeg skær­er cit­rusfrugterne i skiv­er for at fjerne eventuelle kern­er, inden jeg put­ter dem i blenderen. Økol­o­gisk inge­fær, gurke­me­je, gulerød­der og andre rod­frugter ryger også i med skræl. Æbler skær­er jeg i kvarte og fjern­er kærne­huset. Jeg bruger hele broc­col­i­hovedet med stok, men skær­er den i tern. Generelt er det nem­mere for blenderen, hvis man skær­er grøntsagerne i min­dre stykker.

Skal der tang i energi­grø­den?

Det bestem­mer du jo selv. Men tang er sundt. Tang har et stort ind­hold af vit­a­min­er, min­eraler, kost­fi­bre og omega 3‑fedtsyrer og stof­fer der virk­er som antiox­i­dan­ter. Kilder: Værd at vide om tang – havets grønne guld og Vi burde spise tang dagen lang.

Vil du til­fø­je tang, bruges der, 1,5 g gran­uleret tang eller et ark sushi-tang i den orig­i­nale grønne energi­grød. Tan­gen kan med fordel udblødes, inden du tilsæt­ter den til grø­den, for at mindske ind­hold­et af jod. Føde­varestyrelsen anbe­faler udblød­ning i en halv time i varmt, men ikke kogende vand fra elkedlen. Det skulle være mest effek­tivt.

Føde­varestyrelsen fraråder at gra­vide, ammende, små børn og per­son­er med syg­dom i skjold­bruskkirtlen spis­er de fleste slags tang tang.

Kan man smage tang i energi­grød?

Det synes jeg ikke, at man kan. Og jeg bry­der ikke om sma­gen af tang (jeg bry­der mig heller ikke om sushi 😱). Når tan­gen udblødes i vand, lugter det ret meget af hav, men jeg synes ikke, at man kan smage det i grøden. 

Hvor­dan kan man få mere pro­tein i sin energi­grød?

Da energi­grø­den består af grøntsager, er den i sagens natur ikke så rig på pro­tein. Der find­es dog forskel­lige kilder til pro­tein, som snildt kan tilsættes energi­grø­den. Jeg bruger bæl­gfrugter som edamame­bøn­ner og kikærter. Det har jeg gjort i den lyseg­rønne energi­grød. Man kan også til­fø­je mælke­pro­duk­ter med højt pro­teind­hold som skyr eller hyt­teost. Det hør­er med i både min energi­grød med smag af gulerod­sk­age og den hvide energi­grød med kikærter. Endelig kan man vælge at spise pro­tein ved siden af. Et gen­nem­snitligt æg giv­er fx ca. 7,5 g pro­tein (kilde frida.fooddata.dk.

Hvor længe kan grøn energi­grød holde sig?

Grø­den kan godt holde sig et par dag i kølesk­a­bet, men jeg synes oftet den får en trist farve ret hurtigt. 

Kan energi­grød fry­ses?

Grøntsagerne bevar­er deres gode egen­sk­aber, selv om de fry­seres, så ja, ener­gi grød kan fry­ses.

Egentlig kan jeg bedst lide at lave grø­den frisk hver dag. Men der er selvføl­gelig mange fordele ved at lave en stor omgang og fryse ned i min­dre por­tion­er. Dels, at man ikke skal i gang (og rydde op efter det) hver dag. Og at man kan bruge fx et stort hvid­kål­shoved, inden det bliv­er for gam­melt. Hvis man laver til en dag ad gan­gen, risik­er­er man at stå med en masse rester, som kan blive til madspild.

Skal man bruge en blender til at lave energi­grød?

Nej, men en blender er den mask­ine, der klar­er job­bet best. De første par måned­er brugte jeg en food­proces­sor til at lave energi­grød, og det fun­gerede.

Ulem­perne ved at bruge en food­proces­sor er 1) for det første, at den er besværlig at gøre ren. 2) For det andet skal man køre grøntsagerne længe i food­proces­soren. Min nye blender kan klare det på under et min­ut. 3) Og for det tred­je blender den alt­så ikke grø­den nær så fint som en blender.

Jeg har også forsøgt mig med min mini­hakker. Den blender finere, men kan jo kun lave små por­tion­er.

Så vil du teste, om energi­grød er noget for dig, kan du godt bruge en food­proces­sor eller mini­hakker, men skal det være en del af din hverdag fre­mover, vil jeg anbe­fale en blender. 

Opskrifter på energi­grød i nye farv­er og med lækre toppings

6 slags energigrød med forskellige slags toppings

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *