Sund trifli med græsk yoghurt, friske blommer og vanilje

Denne lækre og sukkerfri trifli med yoghurt, chiafrø og friske blommer er et skønt bud på en sundere version af den klassiske dessert. En nem og sukkerfri opskrift, der mætter – perfekt som ekstra lækker morgenmad eller sund dessert. Og langt sundere end hvidt toastbrød, frosties eller hvad man ellers typisk spiser til morgenmad.
Triflien er lagt sammen af en blanding af græsk yoghurt og A38. Der er intet tilsat sukker, men yoghurten får sødme fra vanilje og banan. Her rører jeg lidt chiafrø i, som giver fibre og mæthed. Triflien toppes med blandede nødder, som hakkes groft. Og det er en himmerigsmundfuld. Især når man bruger søde, solmodne danske blommer, der lige er plukket fra blommetræet.
Kan du lide denne trifli, så tjek også alle mine andre varianter af yoghurt med frugt og nødder.
Sund trifli med friske blommer og chiafrø
Ingredienser
- 3 spsk. græsk yoghurt
- 6 spsk. A38
- 1 tsk. chiafrø
- ½ banan
- 1 knsp. vanilje
Fyld
- 100 g Blommer 2–4 blommer afhængigt af størrelsen
- 2 spsk. blandede nødder groft hakket
Sådan gør du
- Mos bananen og bland med yoghurt, chia og vanilje.
- Skær blommer i mindre stykker.
- Anret lagvist i et glas hvor du skiftevis lægger blommer, yoghurt og nødder.
Tak fordi du kigger forbi her på Avocadoen 🥑. Jeg ville blive så glad, hvis du også kiggede forbi Avocadoen på Facebook, Instagram, Pinterest eller YouTube ❤️. Du kan også tilmelde dig Avocadoens nyhedsbrev.
