Avocadoen > Vindruemarmelade med ingefær

Vin­drue­marme­lade med ingefær

Glas med vindruemarmelade med grønne druer, citroner og ingefær.

For tre år siden plant­ede vi en vin­druestok i haven. I år sat­te den for første gang blomst – lidt sent på foråret. Vi fik et par hånd­fulde grønne drueklaser, som dog ikke nåede at blive søde og modne, inden efteråret kom over os. I stedet for at lade dem gå til spilde, beslut­tede jeg at koge de grønne vin­druer til vin­drue­marme­lade med inge­fær og cit­ron. Kom­bi­na­tio­nen giv­er en sød, men sam­tidig frisk og kry­dret marmelade.

Syl­tetøj uden e‑numre

Jeg fore­trækker at sylte uden unød­vendi­ge e‑numre og kon­server­ingsmi­dler. Der­for bruger jeg den klas­siske metode med halvt sukker og halvt frugt. Det giv­er en forholdsvis sød marme­lade, men til gengæld hold­er den længe. Hvis du ønsker en min­dre sød vin­drue­marme­lade, kan du sagtens reduc­ere sukker­mæng­den, men så skal marme­laden opbe­vares på køl og spis­es inden for kort tid. Læs mere om at sylte uden kon­server­ingsmi­dler her.

Jeg blender marme­laden, så den bliv­er mere ensartet. Jeg synes, det er bedre, når marme­laden ikke har de hele stykker af drueskal. Vin­druer har et lavt ind­hold af pek­tin, så marme­laden tykn­er ikke så meget af sig selv. Det fun­ger­er fint, hvis man bruger­marme­laden fx på mælke­pro­duk­ter eller pan­dek­ager, men på brød kan det være lidt besværligt, når marme­laden fly­der ud over kan­ten på børdet. Hvis du vil have en min­dre fly­dende marme­lade, kan du koge den i læn­gere tid end angivet i opskriften, så mere af væsken fordamper.

Vin­drue­marme­lade med ingefær

Nem opskrift på hjem­melavet vin­drue­marme­lade af grønne vin­druer, inge­fær og cit­ron. En sød og frisk marme­lade uden tilsætningsstoffer.
Forb. tid5 min­ut­ter
Kogetid10 min­ut­ter
Sam­let tid15 min­ut­ter
Ret: Sylt­ning
Serv­ings: 3 glas
Author: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • 3 små glas med låg

Ingre­di­enser

  • 400 g druer uden sten
  • 400 g sukker
  • 2 cm frisk inge­fær kan ude­lades eller fx erstattes af vanilje
  • ½ cit­ron (saft og skal)

Sådan gør du

  • Rengør glassene. Se her, hvor­dan du rengør glas til syltetøj.
  • Put vin­druer, sukker og cit­ron­saft i en mellem­stor gryde. Med min­dre der er tale om små vin­duer (som mine var), så halver dem inden kogn­ing. Så går det lidt hur­tigere med at få saften ud. Skræl inge­fær, riv den fint og tilsæt til gryden.
  • Bland det hele godt sam­men og tænd for svag varme. Når frugten beg­y­n­der at safte, kan du skrue op for varmen.
  • Kog i 5–10 min­ut­ter og tjek konsistensen.
  • Blend marme­laden og kog op igen.
  • Hæld vin­drue­marme­laden på de skold­ede glas. Sæt låg på med det samme.

Vindruemarmelade med ingefær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften