Avocadoen > 10-minutters karameller med kondenseret mælk

10-min­ut­ters karameller med kon­denseret mælk

10-min­ut­ter karameller med kon­denseret mælk er fuld­stændigt uimod­ståelige vanil­jekarameller, som du kan koge på 10 min­ut­ter i mikroov­nen. Nemt hjem­melavet slik. 

Karameller med kondenseret mælk lavet på 10 minutter i mikroovn

10-min­ut­ter karameller med kon­denseret mælk koges på 10 min­ut­ter i mikroov­nen. Der­til kom­mer den tid, det tager karamel­massen at blive fast i kølesk­a­bet. Karamellerne her bliv­er fudgy i kon­sis­tensen som de vanil­jekarameller, man køber i bland selv. Vil du hellere have seje karameller, vil mine chewy mikroovns-karameller uden kon­denseret mælk være noget noget for dig. 

Det er meget nem­mere at koge karamellerne i mikroov­nen end i gryde, dels for­di det er hur­tigere, og dels for­di man ikke skal røre hele tiden. Men sørg for at vælge en stor skål, så karamel­massen ikke koger over.

Det sværeste ved at koge karameller er som regel at vide, hvornår massen har kogt længe nok. Det prob­lem oplever jeg ikke med denne opskrift. Når de har kogt den angivne tid, ple­jer det at passe med, at karamel­massen har kogt tilpas, men det afhænger selvføl­gelig af mikroov­nens effekt. Hvis du er i tvivl, kan du teste ved at dryppe en lille smule karamel­masse i et glas med iskoldt vand. Det skal for­blive sam­let som en kugle, når det ram­mer van­det. Hvis ikke kan du koge lidt videre i mikroovnen.

Karamellerne skal opbe­vares i køleskab, og de skal være iskolde, når du skær­er og pakker dem ind. Ellers risik­er­er du, at de klistr­er. Karamellerne bliv­er bløde og let seje i konsistensen. 

Jeg bruger en brown­ieform på 20 x 20 cm, som jeg for­er med bagepa­pir. Når karamellerne er kølet helt af i for­men, kan de skæres ud. Alt mellem 2 x 2 cm og 3x3 cm er passende. Skær­er du i 2x2 cm, kan du få 9 rækker på hver led, dvs. 81 små karameller. Skære du karamel­massen i 3x3 cm, får du 6 rækker på hver led, dvs. 36 ret store karameller.

Pak karamellerne ind i mad­pa­pir (det bæredygtige valg), karamel­pa­pir (det smukke valg) eller vend dem i en af føl­gende (det hur­tige valg): flormelis, kakaop­ul­ver eller lakrid­spul­ver. Lakrid­spul­ver er min favorit, men karamellerne kan godt beg­y­n­de at klistre lidt efter et par dage. 

Hvad kan du bruge resten af den kon­denserede mælk til

Du får halvde­len af en dåse kon­denseret mælk til overs. Intet prob­lem – bare se her: Hvad kan man lave med en rest kon­denseret mælk?

Der er flere slags kon­fekt imellem, f.eks. nutel­laku­ber med nutella/nougat eller fudge med choko­lade og skum­fiduser. Skal du have noget at drikke i stedet kan du også lave denne søde viet­name­siske iskaffe eller sød og frisk avo­ca­dos­mooth­ie – de er også begge med en halv dåse. 

Hvis du vil prøve at lave den søde mælk selv, har jeg denne opskrift på kon­denseret mælk.

Karameller med kondenseret mælk lavet på 10 minutter i mikroovn
Udskriv Pin opskriften
5 fra 1 stemme

10-min­ut­ters karameller med kon­denseret mælk

10-min­ut­ter karameller med kon­denseret mælk er fuld­stændigt uimod­ståelige vanil­jekarameller, som du kan koge på 10 min­ut­ter i mikroov­nen. Nemt hjem­melavet slik. 
Forb. tid5 min­ut­ter
Tilb. tid10 min­ut­ter
Køletid3 timer
Sam­let tid3 timer 15 min­ut­ter
Ret: Kon­fekt
Antal: 81 stk.
For­fat­ter: Susanne

Udstyr

  • Mikroovn

Ingre­di­enser

  • 125 g brun farin
  • 125 g sukker
  • 1 tsk. vanil­je­sukker med top
  • 125 g smør i tern
  • 180 g lys sirup
  • 200 g kon­denseret mælk 1/2 dåse

Frem­gangsmåde

  • Put alle ingre­di­enser i en ovn­fast skål og bland det lidt sammen.
  • Sæt skålen i mikroov­nen Kog 2 min­ut­ter ved fuld effekt og rør rundt.
  • Kog i 4 min­ut­ter og rør rundt.
  • Kog 4 minutter.
  • Nu skulle karamel­massen gerne være færdig. Hvis du er i tvivl, kan du lave karamel­prøven (se ovenfor).
  • Bek­læd en form på 20x20 cm med bagepapir.
  • Hæld karamel­massen ud i for­men og stil den på køl nogle timer, til den er helt kold og hård.
  • Skær karamellerne ud i passende stykker. Hvis karamellerne beg­y­n­der at klistre, så stil dem på køl igen til de er kolde, før du skær­er videre.
  • Pak karamellerne ind i papir, eller vend dem i pul­ver, så de ikke klistr­er sammen.
  • Opbe­var karamellerne i køleskab. 

Video

Not­er

Tip: hvis du nøjes med at koge karamellen ca. halvde­len af tiden, har du en lækker tyk karamelsovs, der kan bruges i kager og desserter. 
Skåle med karameller pakket ind i celofan, madpapir og drysset med flormelis eller kakao.

2 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften