Avocadoen > Sunde citronmuffins med birkes – uden smør, sukker og mel

Sunde cit­ron­muffins med birkes – uden smør, sukker og mel

Citronmuffins med birkes

Mine cit­ron­muffins med birkes, der er bagt med man­delmel, er et sundt alter­na­tiv til almin­delige muffins. For det første, for­di de er uden tilsat sukker. Den søde smag kom­mer fra banan, man­dler og vanilje.

For det andet er de her saftige muffins uden smør eller olie. Jeg har tilsat en lille smule fløde, som er med til at fremhæve sma­gen og give en god kon­sis­tens. Men det er under 1 spsk. pr. muf­fin, så det er ikke meget. 

For det tred­je, får du med én muf­fin halvde­len af de 30 g nød­der, som Sund­hedsstyrelsen anbe­faler, at man spis­er om dagen. Denne anbe­fal­ing har de, for­di nød­der har et højt ind­hold af sundt fedt og fore­byg­ger hjertekarsyg­domme (kilde: Sund­hedsstyrrelsen).

Cit­ron og birkes er et klas­sisk makker­par, som gør det ekstra godt i disse sunde muffins. Når man bager uden hvedemel, bliv­er tek­s­turen mere blød. Her hjælper birkes til at give lidt knas og kon­sis­tens til bagvær­ket. Og så er er der bare noget med sma­gen af cit­ron og birkes, der står godt til hinanden.

Jeg har pyn­tet med lidt kan­dis­eret cit­ron­skal og sted­moderblom­ster. Den søde cit­ron­skal kan sagtens ude­lades, hvis du ønsker, at dine muffins skal være uden sukker, eller du ikke vil bruge tid på at kan­dis­ere cit­ron­skal. I så fald kan du und­lade cit­ron eller bruge lidt groftrevet cit­ron­skal. Hvis du har lyst til at lave cit­ron­pyn­ten selv, kan du se opskriften på colais, hvor du også find­er vejled­nin­gen til citronkrymmel. 

Nem og hur­tig opskrift på muffins i airfryer

Dette er en super­hur­tig og nem opskrift, der ikke giv­er meget opvask, da alle ingre­di­enserne blot blendes sammen. 

Og så bager jeg mine cit­ron­muffins i air­fry­er, hvilket bety­der, at man ikke skal vente på, at ovnen varmer op. Skal du bage en større por­tion, eller har du ikke en air­fry­er, kan de godt bages i ovn. Du skal da lige afsætte 5 min­ut­ter længere. 

Sunde cit­ron­muffins med birkes – uden smør, sukker og mel

Cit­ron­muffins med man­delmel og birkes er et sundt alter­na­tiv til klas­siske muffins. Søde og svam­pede uden hvedemel, sukker eller smør. Nem opskrift i airfryer. 
Forb. tid5 min­ut­ter
Tilb. tid15 min­ut­ter
Køletid5 min­ut­ter
Sam­let tid25 min­ut­ter
Ret: Bagværk
Diæt: Gluten­fri
Serv­ings: 4 stk.
Author: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • 4 muffins­forme af silikone

Ingre­di­enser

  • 3 spsk. fløde
  • 1 stort æg 65 g
  • 65 g man­delmel
  • tsk. fint salt
  • ½ tsk. bagepul­ver
  • ½ tsk. vanil­jepul­ver
  • 1 banan (100 g banan)
  • 2 tsk birkes
  • 1 cit­ron – skallen (fin­trevet)

Pynt

  • groftrevet cit­ron­skal eller kan­dis­eret cit­ron (se link til cit­ronkrym­mel efter opskriften)
  • Sted­moderblom­ster

Sådan gør du

  • Put først æg og fløde i et blender­glas eller mini­hakker og tilsæt de øvrige ingre­di­enser und­ta­gen birkes og citronskal.
  • Blend til massen er glat.
  • Tilsæt birkes og fin­trevet cit­ron­skal og bland hurtigt.
  • Hæld i muffins­forme af silikone. Jeg smør­er ikke mine silikoneforme.
  • Bag 15 min­ut­ter ved 160 i air­fry­er (20 min­ut­ter ved 170 grad­er i almin­delig ovn)
  • Flyt lidt rundt på muffin­sene efter de første 10 min­ut­ter i air­fry­eren for at de bliv­er jævnt bagt.
  • Lad dem køle ca. 5 min­ut­ter, før du lirk­er dem ud af formene.

Not­er

Se hvor­dan du laver kan­dis­eret cit­ron­skal under opskriften på colais.
Citronmuffin med birkes og kandiseret citronskal

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften