Salt nøddemix af nødder ristet og saltet i airfryer
Avocadoen > Salt nøddemix i airfryer – nem og hurtig snack af saltede nødder

Salt nød­demix i air­fry­er – nem og hur­tig snack af salt­ede nødder

Hvis du er des­per­at efter en hur­tig snack, kan hjem­melavede salt­nød­der være din red­ning. Du kan lave salt nød­demix på et kvarter i air­fry­er. Nød­de­b­landin­gen består af man­dler, cashewnød­der og pekan­nød­der, som alle bliv­er ekstra lækre af at blive salt­ede. Du kan sagtens vælge andre nød­der som paranød­der, macadami­anød­der eller val­nød­der. Brug dine yndlingsnødder.

Det er meget nemt at lave salt­nød­der. Mens nød­derne salter sig selv i air­fry­eren, kan du bruge tiden på at finde vin­glas frem og poppe vinen (øl eller soda­vand kan også fun­gere). Du skal bare være tålmodig et kvarters tid. Så er der snacks… eller nød­derne skal måske lige køle lidt af. Hvis du kan holde nallerne fra dem imens. Det ple­jer jeg at have svært ved.

Udover som snacks er salte nød­der virke­lig gode på salat. Prøv for eksem­pel at bruge de bland­ede salt­nød­der i stedet for bare salt­man­dler på brasil­ian­sk salat. Sørg for at drysse salt­nød­derne over salat­en i sid­ste øje­b­lik, så de behold­er deres sprødhed. 

Susanne - ejer af avocadoen.dk

Susannes kom­men­tar

Jeg elsker alle slags nød­der og salt­nød­der er min yndlingss­nack. Nød­der med salt er en hur­tig og let snack, der lig­ger i den sunde ende. Jeg ville aldrig påstå, at salt­nød­der er sunde, da de er rist­ede og inde­hold­er en del salt. Men nød­der er sun­dere end chips, selv når de er salt­ede. Det men­er jeg, for­di nød­der inde­hold­er sunde fedt­stof­fer, pro­tein, fibre, vit­a­min­er og min­eraler. Hvis man vil gøre salt­nød­derne til en lidt sun­dere snack, kan man hal­vere salt­mæng­den i opskriften. Og hvis man så stiller gnave­g­rønt som gulerods- og agurkestave frem sam­men med salt­nød­derne, ryger der også lidt grøntsager indenbords. 

Udskriv Pin opskriften Del opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

Salt nød­demix i air­fry­er – nem og hur­tig snack af salt­ede nødder

Salt nød­demix i air­fry­er er en opskrift på hur­tig snack. Lav dine salt­nød­der selv af fx man­dler, cashew- og pekan­nød og undgå tilsæt­ningsstof­fer og tilsat olie.
Tilb. tid15 min­ut­ter
Sam­let tid15 min­ut­ter
Antal: 1 por­tion

Udstyr

  • Air­fry­er
  • Ild­fast fad

Ingre­di­enser

  • 1 tsk. havsalt groft
  • 2 spsk. vand
  • 50 g man­dler
  • 50 g cashewnød­der
  • 50 g pekan­nød­der

Frem­gangsmåde

  • Bland vand og salt i et ild­fast fad, der pass­er i din airfryer.
  • Sæt tem­per­a­turen på 130 grader.
  • Start air­fry­eren, og kør et par min­ut­ter til saltet er opløst.
  • Tilsæt nød­derne og bland det hele godt, så alle nød­derne er dækket af saltvand.
  • Rist nød­derne færdi­ge i ca. 13 min­ut­ter. De skal være tørre. Hvis der stadig er vand i bun­den af fadet, så giv dem lidt læn­gere tid.

Not­er

Man­dler, cashew- og pekan­nød­der kan sagtens erstattes af andre slags nødder
For­fat­ter: Susanne

Hvilken tem­per­atur skal nød­der ristes ved i airfryer?

Nød­der skal ristes ved lav varme. Jeg bager nød­derne ved bare 130 grad­er i air­fry­eren. Når man ris­ter nød­derne ved lav tem­per­atur, skulle man kunne undgå, at der dannes det uønskede stof akry­lamid. Det dannes især i man­dler, der får for høj varme (kilde DTU Føde­vare­in­sti­tut­tet).

Jeg synes, det er meget let­tere at lave salte nød­der i air­fry­er end at riste dem på pan­den. Man har meget mere kon­trol over processen, og man risik­er­er ikke, at nød­derne får for høj varme og bliv­er brændt. 

Hvor længe skal salt­nød­der have i airfryer?

Salt­nød­derne skal ristes ca. 15 min­ut­ter i air­fry­er. Man skal generelt opvarme nød­der så skån­somt og så kort tid som muligt for at undgå dan­nelsen af uønskede stof­fer. Men salt­nød­der skal omvendt være helt tørre. Det ple­jer at passe med et kvarter, når nød­derne kan ligge i ét lag i airfryeren. 

Salt nød­demix uden tilsæt­ningsstof­fer og olie

Forde­len ved hjem­melavede salt­nød­der er, at du får en snack uden tilsæt­ningsstof­fer. I de købte vari­anter af salt­mix er der tilsæt­ningsstof­fer som sta­bil­isator, kon­server­ingsmi­dler, glukose og smags­forstærkere. Alt sam­men tilsæt­ningsstof­fer, som jeg har fun­det i de ingre­di­enslis­ter på nød­demix, jeg har tjekket. Mange købte nød­de­b­landinger med salt har også tilsat olie, typisk sol­sikke­olie eller palme­olie, hvilket er ærg­erligt, da nød­derne i sig selv er fulde af sunde olier. 

Alle tilsæt­ningsstof­fer er helt unød­vendi­ge for at lave salte nød­der. Salt­nød­der behøver fak­tisk kun at bestå af nød­der og salt, men hvis du vil, kan du sagtens tilsætte lidt kry­d­deri som papri­ka eller hvidløgspulver. 

Salt nøddemix - nem snack i airfryer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften