Bagte peberfrugter i airfryer
Airfryer er meget velegnet til bagte peberfrugter. I airfryeren bliver peberfrugten saftig, og skindet er meget nemt at tage af. Og det tager bare 15 minutter.
Bagte peberfrugt er noget af det lækreste. Når peberfrugter bliver bagt eller grillet, bliver de ekstra søde og lækre. Når man fjerner skindet, mister de helt deres bitterhed. Der er så mange lækre ting, man kan bruge bagt peberfrugt til, fx på pizza, i burger eller til tapas. Man også lave en meget lækker dip af bagte peberfrugter og feta.
Jeg har egentlig altid syntes, at det var besværligt at flå skindet af peberfrugterne, indtil jeg fandt på at bage dem i airfryer. Tricket er at lade peberfrugterne ligger i airfryeren, til de er kølet af. Glemt alt om at putte de bagte peberfrugter i en plastikpose eller bøtte. Det er helt unødvendigt, for fugten i airfryeren sørger for, at skindet løsner sig. Når peberfrufterne er så kolde, at man kan røre ved dem, er skindet lige til at trække af.
Bagte peberfrugter i airfryer
Udstyr
- Airfryer (min er en Ninja 400 – kan også tilberedes i ovn)
Ingredienser
- 2 peberfrugter
- Olivenolie
- Salt
Fremgangsmåde
- Halver peberfrugterne og fjern kernerne.
- Læg peberfrugterne i airfryeren med skindsiden opad.
- Gril dem 15 minutter ved 220 grader (max crisp hedder programmet i min airfryer) Airfryere er forskellige, så hold øje med pebrene.
- Lad dem ligge i airfryeren uden at åbne skuffen, til de er kølet af.
- Læg peberfrugterne ud på et bræt og pil skindet af.
- Skær peberfrugterne i skiver.
- Vend dem evt. i lidt olie og drys lidt salt over, og de grillede peberfrugter er klar til at spise – eller blende i en lækker dip.
Seneste opskrifter i airfryer

