Avocadoen > Koldbrygget iskaffe: mild og rund, også uden mælk og sukker

Kold­brygget iskaffe: mild og rund, også uden mælk og sukker

Hvis du er til mild og rund kaffe, skal du prøve iskaffe af kold­brygget kaffe. Kold­brygget kaffe er ikke bit­ter og smager skønt selv uden mælk eller sukker.

Koldbrygget iskaffe med og uden mælk

Hvis du er til ekstra mild og rund kaffe, så skal du prøve iskaffe af kold­brygget kaffe. Kold­brygget kaffe er mere sød i sma­gen, helt uden bit­ter­hed. Og så kan den hur­tigt for­van­dles til en meget delikat ekstra for­frisk­ende iskaffe med eller uden mælk. Nor­malt synes jeg, at der skal en form for mælk til for at kaf­fen ikke skal smage for bit­tert, men når iskaf­fen er lavet på kold­brygget kaffe, er den så mild, at den ikke behøver mælk. 

I lang tid gik jeg og troede, at kold­brygget kaffe kræver en masse udstyr og specielle kaf­febøn­ner. Men sådan er det over­hovedet ikke – tvær­ti­mod! Kold­brygget kaffe – cold brew som det også kaldes – er nok den nemmeste kaffe at brygge. Det kræver ikke en kaf­fe­mask­ine, men dog en kaf­fekværn, da man bryg­ger kaf­fen på friskkværnede kaffebønner.

En anden virke­lig smart ting ved at bruge kold­brygget kaffe til iskaffe er, at kaf­fen allerede er kold i mod­sæt­ning til, hvis man bruger et espressoshot.

Hvor­dan laver man kold­brygget kaffe, og hvor meget kaffe til vand?

Jeg reg­n­er 10 g kaffe pr. dl vand. Til en iskaffe bruger jeg 20 g kaffe, hvilket svar­er til et dobbelt espres­soshot. Jeg tager de kaf­febøn­ner jeg allerede har i huset – gerne mellem­rist­ede som fun­ger­er rigtig fint i kold­bryg. Kaf­fen skal kværnes mellemfint til groft. Det er lige med at ramme den rette bal­ance: Er det for groft malet, får man ikke den gode smag ud af kaf­febøn­nerne. Er det for fint malet, kan man ikke fil­trere kaf­fe­grum­set fra. Kaf­fen kan ikke løbe gen­nem kaf­fe­filtret, og man risik­er­er ende med en grum­set kaffe. 

Deru­dover skal man bruge et glas eller kande med låg og et kaf­fe­filter. Et stort syl­tetøjs­glas er fint. Kold­brygget kaffe skal trække i lang tid for at få de fine kaf­fenot­er ud af kaf­febøn­nerne. Man kan få specielle karafler eller kan­der til at kold­brygge kaffe, men det behøves slet ikke. Man kan også bruge en stem­pelka­nde, hvis man har en, men et kaf­fe­filter er også fint til at fil­tere kaf­fen. Man hælder blot koldt vand over kaf­fen, rør­er rundt og lad­er det stå i 12 timer, før man fil­tr­erer det. 

Til kold­brygget iskaffe tilsættes koldt vand og mass­er af istern­inger. Til kold­brygget islat­te tilsættes mælk og mass­er af isterninger. 

Mild og sød iskaffe uden sukker

Jeg synes ikke, der er behov for at søde iskaffe af kold­brygget kaffe, da kaf­fen hverken er syrlig eller bit­ter. Vil du alligev­el gerne tilsætte sukker, er det nemmest af opløse det ved at blende det ud i kaf­fen med en stavblender. 

Dette er lige den slags iskaffe jeg har gået og savnet. Alt­så iskaffe, der er lyn­hur­tig at lave (hvis man har hus­ket at for­berede kaf­fen 12 timer før) – og smager godt uden hverken mælk eller sukker. Uden mælk og sukker er det en næsten kalo­riefri kold drik (lige på nær de ca. 5 kalo­ri­er, der naturligt er i en kop kaffe).

Udskriv Pin opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

Kold­brygget iskaffe – nemmeste iskaffe med mild kaffesmag

Hvis du er til mild og rund kaffe, skal du prøve iskaffe af kold­brygget kaffe. Kold­brygget kaffe er ikke bit­ter og smager skønt selv uden mælk eller sukker.
Forb. tid12 timer
Tilb. tid5 min­ut­ter
Sam­let tid12 timer 5 min­ut­ter
Ret: Drikke
Antal: 1 glas
For­fat­ter: Susanne

Udstyr

  • stort glas eller kande med låg
  • kaf­fekværn

Ingre­di­enser

Kold­brygget kaffe

  • 20 g kaffe, mellemfint malet
  • 2 dl koldt vand

Ver­sion 1: Kold­brygget iskaffe

  • 1 dl koldt vand
  • istern­inger

Ver­sion 2: Kold­brygget islatte

  • 1 dl mælk
  • istern­inger

Frem­gangsmåde

  • Kværn kaf­febøn­nerne mellemfint.
  • Hæld det malede kaffe i et glas med låg sam­men med koldt vand.
  • Rør rundt, sæt låg på, og lad kaf­fen stå ved stuetem­per­atur 12 timer. 
  • Fil­tr­er kaf­fen gen­nem et kaf­fe­filter. Hvis du har en kaf­fe­tragt, kan du lægge kaf­fe­filtret i den. Ellers brug en sigte. Stil kaf­fen i kølesk­a­bet, til du skal bruge den. 
  • Herefter kan du vælge, om du vil lave iskaffe (ver­sion 1) eller islat­te (version2)
  • Ønsker du at tilsætte sukker, så blend det i kaf­fen med en stavblender, inden du tilsæt­ter de øvrige ingredienser
  • Tilsæt is og evt. mælk.
Koldbrygget iskaffe med og uden mælk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften