Hvad er Avocadoens grøntbarometer?
Får du 6 om dagen? Altså frugt og grønt? Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne spiser 600 gram grøntsager og frugter om dagen, hvor mindst halvdelen bør være grøntsager.
Grøntbarometeret på Avocadoen er en enkel måde at vise, hvor meget grønt og frugt en portion af en ret bidrager med. Det gør det lettere at få et hurtigt overblik over, hvor stor en del af dagens grøntsager og frugt du får, når du vælger en bestemt opskrift.
Barometeret er delt i to: grøntsager og frugt. De vurderes hver for sig, så en ret kan godt have et højt indhold af grøntsager uden nødvendigvis at indeholde frugt – eller omvendt. Du kan se grøntbarometret på de sider, der indeholder mere end 50 g frugt eller grønt pr. portion.
På nogle opskrifter har jeg tilføjet en kolonne mere, der viser kulhydrater (i gram). Det kan være rart at vide, hvis man gerne vil reducere mængden af kulhydrater i kosten fx på en low karb-kost eller holde sig inden for en bestemt mængde kulhydrater af hensyn til blodsukker og diabetes.
Grøntbarometer og kulhydrater (klik og læs mere)
Grøntsager (100–600 g)
Frugt og bær (100–600 g)
Kulhydrater i en portion
Eksempel: Hvis grøntsagsbarometeret viser to farvede planter, indeholder én portion cirka 200 g grøntsager. Hvis frugtbarometeret samtidig viser ét farvet æble, indeholder portionen dertil cirka 100 g frugt. Hvis der er en sidste kolonne, viser den indholdet af kulhydrater i gram i en portion af opskriften.
Sådan læses barometeret
1 symbol = 100 g
2 symboler = 200 g
3 symboler = 300 g
4 symboler = 400 g
5 symboler = 500 g
6 symboler = 600 g
10 g kulhydrater i en portion af retten
OBS: I grøntbarometeret runder jeg op eller ned til nærmeste 100 g (for antallet af frugt og grønt) og til nærmeste hele for gram kulhydrater i opskriften. Så det er ikke en nøjagtig opgørelse af frugt og grøntindholdet. Barometeret er først og fremmest tænkt som et visuelt pejlemærke, så du hurtigt kan sammenligne opskrifter. Det er ikke en vurdering af, om en ret er sund eller usund, men en enkel måde at se, hvor meget grønt og frugt der er i en portion.