Avocadoen > Tomatsalat med heirloom-tomater, feta og rabarberdressing

Tomat­salat med heir­loom-tomater, feta og rabarberdressing

Tomatsalat med rabarberdressing - heirloomtomater, feta, basilikum og avocado

Inde­hold­er reklame for Fresh.land.

Tomat­salat med frisk basi­likum og feta er en af som­mer­halvårets bed­ste salater. Til tomat­salat kan man egentlig bruge alle slags tomater så længe de er søde og solmodne. Her har jeg brugt de flotte heir­loom-tomater, som ikke alene tager sig ual­min­deligt pæne ud på salat­fadet, men også smager helt fan­tastisk godt. 

Rabar­ber­dress­ing med oliveno­lie og hon­ning til tomatsalaten

Som dress­ing til tomat­salat­en har jeg val­gt en rabar­ber­dress­ing. Hvis du synes, rabar­ber i dress­ing lyder mærke­ligt, så læs videre. Heir­loom-tomater er mere smag­fulde end almin­delige tomater. Der­for pass­er netop en syrlig rabar­ber­dress­ing så godt til heir­loom-tomat­salat. Rabar­berne bages og blendes til en cremet dress­ing med olieno­lie og lidt hon­ning. Rabar­ber­sæ­so­nen var­er ikke hele som­meren, men det er der råd for. Æble kan også bruges, hvis man ikke kan få rabarber. 

Hvis du har mulighed for at vælge rabar­ber som vinrabar­ber eller jord­bærrabar­ber, der er røde indeni, så gør det. Så får du en smuk pink dress­ing. Med de grønne rabar­ber bliv­er dressin­gen lidt kedelig brun i far­ven. Læs også mine tip til rabar­ber efter opskriften.

Har du travlt, kan du bruge bal­sam­i­co glace i stedet for rabar­ber- elller æbledressing. 

heirloom-tomater

Heir­loom­to­mater – his­toriske tomater i forskel­lige for­mer og farver

Heir­loom-tomater var helt ukendte for mig indtil for nyligt. Her blev jeg nem­lig kon­tak­tet af Fresh.Land, som spurgte, om jeg kunne være inter­esseret i at mod­tage forskel­lige af deres pro­duk­ter, så jeg kunne teste dem i mine opskrifter, heri­b­landt en kasse heir­loom tomater. 

Tomater­ne kom i forskel­lige for­mer og farv­er lige fra gul over orange, rød, lil­la og grøn til næsten sort (klikker man ind på hjemmes­i­den kan man se en imponerende over­sigt med 18 forskel­lige slags Heir­loom-tomater). Heir­loom-tomater­ne fra Fresh.land er dyr­ket i Bel­gien. Dyrknin­gen foregår ifølge virk­somhe­den efter cirkulære prin­cip­per, hvor dri­vhusene sam­ler reg­n­vand ind og embal­la­gen så vidt mulig er uden plas­tik og enten er gen­brugelig eller kom­postven­lig. Det er jo meget prisværdigt. Jeg kan også ret gode lide, at de var­er, man bestiller hos Fresh.land, er friskplukkede og trans­porteres direk­te fra går­den til mig som for­bruger. Man kan fak­tisk godt smage forskel, for­di frugterne og grøntsagerne har fået lov at modne på planterne eller træerne.

En kasse med heirloom-tomater i forskellige former og farver

Heir­loom-tomater er ikke en bestemt sort, men en slags his­toriske tomater. Nogle kan spores flere 100 år tilbage og kan være gået i arv i gen­er­a­tioner. Hvis man tager frø (alt­så tomatk­ern­erne) fra tomater­ne og sår dem, vil man få samme slags tomater. Med disse heir­loom-tomater giv­er det alt­så mening at tage frø og gemme til sån­ing, hvis man får fat i en rigtig god tomat. Ved typiske købe­to­mater, som er hybrid­sorter, dvs. kryd­sninger mellem forskel­lige tomat­sorter, kan man ikke reg­ne med, at de bliv­er som den tomat, man tog frøene fra (kilde: tomatbasen.dk). Nyt­tig viden for os med have.

Tomat­salat med heir­loom-tomater, feta og rabarberdressing

Tomat­salat med de flotte heir­loom-tomater (eller andre farvede tomater), feta og basi­likum. Der­til rabar­ber­dress­ing af bagte rabar­ber, oliveno­lie og honning.
Tilb. tid30 min­ut­ter
Sam­let tid30 min­ut­ter
Ret: Salat
Diæt: Veg­e­tarisk
Serv­ings: 4 per­son­er
Author: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • Air­fry­er (til at bage rabar­ber – kan også bages i ovn)

Ingre­di­enser

Salat

  • 800 g heir­loom tomater eller andre tomater, gerne i forskel­lige farver
  • 1 avo­ca­do
  • 100 g feta – gerne den i hel blok
  • En lille hånd­fuld basi­likum – eller en halv potte

Bagte rabar­ber

  • 100 g vinrabar­ber eller jord­bærrabar­ber kan erstattes af et rødt æble.
  • ½ spsk. oliveno­lie
  • 1 tsk. hon­ning (fly­dende)
  • 1 fed hvidløg med skal
  • friskkvær­net peber og salt

Dress­ing

  • de bagte rabar­ber (med evt. væde)
  • spsk. oliveno­lie
  • 1 spsk. bal­samikoed­dike med kirse­bær eller almin­delig balsamico
  • 1 tsk hon­ning (fly­dende) Bruges æble, er det ikke sikkert, at der er brug for hon­ning i dressin­gen afhængigt af hvor sødt æblet er. 
  • ¼ tsk salt
  • friskkvær­net peber
  • 2 spsk. fløde

Sådan gør du

Dress­ing

  • Rens rabar­berne og skær dem i stykker, der pass­er i et ild­fast fad, der kan gå i din air­fry­er (du kan også bruge ovnen). Bruges æble, så skær det i både med skrællen på. 
    Rabarber bages i airfryer
  • Vend dem i 1/2 spsk oliveno­lie og kry­dr dem med salt og peber.
  • Læg hvidløget med skal på ved siden af rabarberne.
  • Bag rabar­berne ved 160 grad­er i 10 min i air­fry­er (eller 175 grad­er i 15 min­ut­ter almin­delig ovn). Stik i rababerne og tjek, at de er møre. De skal kunne bledes.
  • Pil skallen af hvidløget og put det i en blender eller mini­hakker med rabar­ber og de øvrige ingre­di­enserne til dressin­gen und­ta­gen fløden.
  • Blend til dressin­gen er jævn. 
  • Tilsæt fløde og smag til med salt og hon­ning. Er dressin­gen for tyk, kan du tilsætte lidt vand.

Salat

  • Skær tomater­ne i skiver.
  • Skær avo­ca­doen i tern.
  • Anret tomater og avo­ca­do på en stor tallerken eller i et fad.
  • Smul­dr feta over.
  • Fordel basi­likum­blade over.
  • Serv­er dressin­gen til salaten.

Skal man bruge oxal­syre i ret­ter med rababer?

Rabar­ber inde­hold­er oxal­syre. Det kan man mærke på tæn­derne, når man spis­er rabar­ber – det samme gælder spinat. I gam­le dage tilsat­te man nonox­al­syre til rabar­ber for at neu­tralis­ere syren. Det behøves ikke, da vi som regel spis­er rabar­ber i små mængder. Men man kan mildne oxal­syren med et mælke­pro­dukt som fløde, is eller yoghurt.

Hvor­dan og hvornår høster man rabarber?

Man siger, at man ikke skal høste rabar­ber efter Sankt Hans, men hvis planten er god og kraftig, kan man godt høste lidt stilke igen efter som­mer­fe­rien. De første par år efter, at man har sat rabar­ber, skal man tage meget spar­somt af dem – eller slet ikke. Det er er her min tålmodighed virke­lig kom­mer på prøve. Når man har sat en ny plante, vil man jo gerne have udbytte af den med det samme. Men det løn­ner sig, hvis man kan holde nallerne fra dem. Hvis man der­i­mod tager for tidligt af rabar­berne, bliv­er de mere skravlede næste år.

Dyrk­er man sine rabar­ber selv, skal man huske at give dem rigeligt med vand og gød­ning. En gart­ner for­t­alte mig en gang, at rabar­ber gror godt ved siden af dri­vhuset, hvis man har sådan et. Her siv­er der rigeligt med vand og gød­ning ud til rabarberne. 

Rabar­ber skal plukkes og ikke skæres. Når man hiv­er rabar­beren af, får man nem­lig skoen med, som er den ned­er­ste – og lækreste – del af rabar­beren. Men pas på og lirk dem lidt for­sigtigt fra side til side, til stilken løs­ner sig, så man ikke skad­er resten af planten

Tak for­di du kig­ger for­bi ❤️. Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube. Eller tilmeld dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Del gerne dine erfaringer med opskriften ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .
Susanne
Tomatsalat med rabarberdressing, heirloom-tomater, feta, avocado og basilikum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften