Avocadoen > Sådan piller du æg nemt – uden at skallen sidder fast

Sådan piller du æg nemt – uden at skallen sid­der fast

Der find­es mange tricks til nemt at kunne pille skallen af kogte æg. Dette er et af de mest sim­ple – og bed­ste. Det virk­er næsten hver gang.

Kogte æg, hvor skall nemt går af

Der find­es så mange tricks til nemt at kunne pille skallen af kogte æg. De fleste af dem virk­er ikke, eller de fores­lår, at man skal putte under­lige ingre­di­enser i kogevan­det. Dette er det mest sim­ple trick til nemt at få skallen af æg – og det bed­ste. Det virk­er næsten hver gang:

  • Når æggene er færdigkogte hældes van­det fra, og de over­hældes med koldt vand i gryden.
  • Hæld van­det fra med det samme og fyld gry­den med koldt vand igen.
  • Lad æggene ligge i gry­den i nogle min­ut­ter til van­det er lunkent. 
  • Skyl hvert enkelt æg under koldt vand lige inden du piller det. Resten af æggene skal blive liggende i det lunkne vand, til du piller dem.
  • Er æggene svære at pille alligev­el, kan du slå hul på top­pen af ægget og pille skallen af der. Derefter kan du lirke ægget fri fra skallen med en ske. 

På friske æg sid­der skallen bedre fast. Friske æg er der­for være sværere at pille end lidt ældre æg. Får du et æg, hvor skallen sid­der fast på trods af, at du har ful­gt oven­stående metode, må du glemme ærgrelsen og i stedet glæde dig over, at du står med et mere frisk æg.

Hårdkogt æg, hvor skallen er løsnet og delvist pillet af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *