Hjemmelavet is – opskrifter uden ismaskine
Hjemmelavede is er lækkert både til dessert og på en varm sommerdag. Her finder du et udvalg af forskellige slags is og isdesserter, der alle kan fryses uden ismaskine.
Is kan laves af både frugt, fløde og andre ingredienser som hytteost eller kondenseret mælk. Med en grundopskrift på is kan man lave et utal af isvarianter ud fra de smage, man selv foretrækker. Og så kan hjemmelavet is laves helt uden tilsætningsstoffer i modsætning til det meste købeis.
Du får en grundopskrift på hjemmelavet is og lækre isvarianter som: is med colasmag, avocadois, æbleis, appelsinis, cherimoyais, slushice af vandmelon og is med hytteost.
Jeg håber, at du kan finde en form for is, der passer dig, hvad enten det skal være flødeis, sorbet eller anden slags is. Om du er på udkig efter is til dessert, islagkage, is som snack eller en kølende forforfriskning på en varm sommerdag, så finder du forhåbentlig inspiration herunder.