Små stykker marineret laks tilberedt i airfryer
Avocadoen > 8-minutters laks i airfryer med ingefær, hvidløg og chili

8‑minutters laks i air­fry­er med inge­fær, hvidløg og chili

Laks i små tern bliv­er lækre, saftige og møre i air­fry­er på bare 8 min­ut­ter. De marinerede lak­setern får en let sprød over­flade, når de bages i air­fry­er, mens lak­sen for­bliv­er saftig. Mari­naden med inge­fær, hvidløg og chili giv­er mass­er af smag og hjælper sam­tidig med at holde lak­sen saftig under tilbered­nin­gen. Den brune farin karamel­lis­er­er under steg­nin­gen og giv­er lak­sen en let sprød, næsten glaseret overflade.

Susanne - ejer af avocadoen.dk

Susanne: Nem og virke­lig lækker laks i tern

Jeg tror, at de fleste vil kunne lide denne air­fry­er-bagte laks. Den bliv­er helt mør og får en let karamel­lis­eret over­flade med mass­er af smag. Det er lidt for­bere­delse med at skære lak­sen ud, men derefter går det super­hur­tigt at bage lak­sen i airfryeren. 

Air­fry­er-laks er per­fekt til en hur­tig og nem hverdagsret. Jeg bruger ofte marineret laks i tern i en poke bowl, men de kan også bruges i salater, tacos, wraps eller pan­dek­ager. Du kan også ser­vere den marinerede bagte laks med ris, grøntsager eller nudler til en nem aftensmad.

Mari­naden er asi­atisk inspir­eret med frisk inge­fær, hvidløgspul­ver, løg­pul­ver, chilip­ul­ver og neu­tral olie. Du kan sagtens vælge andre kry­d­derier eller ude­lade inge­fær, hvis det ikke lige pass­er til det, du skal bruge laks til. 

Laks marineret og bagt i airfryer er godt i en poke bowl.

Du skal bruge laks uden skind. Efter opskriften beskriv­er jeg, hvor­dan jeg fjern­er skindet fra lak­sen. Lak­sen skæres i tern på ca. 2x2 cm. Det ple­jer at være en god stør­relse til det meste, fx en poke bowl, hvor man måske vil spise med spisepinde. Ternene skal ikke være større, end at man kan have dem i en mundfuld.

Når først du har fjer­net skindet og skåret lak­sen i tern, er den meget hur­tig at tilberede. Du kan sagtens smide den i air­fry­eren, så snart du har kry­dret den, men du kan også vælge at lade den trække lidt i kry­deri­b­landin­gen, inden du bager den. I så fald skal du lade fisken stå i kølesk­a­bet, til den skal i airfryeren.

Udskriv Pin opskriften Del opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

8‑minutters laks i air­fry­er – marineret laks i tern

Denne laks i air­fry­er er ual­min­delig lækker: sprød og saftig laks med kry­dret mari­nade, der karamel­lis­er­er i air­fry­er. En nem fiskeret til aftensmaden. 
Forb. tid20 min­ut­ter
Tilb. tid8 min­ut­ter
Sam­let tid23 min­ut­ter
Antal: 4 per­son­er

Udstyr

  • Air­fry­er

Ingre­di­enser

  • 1 lak­ses­tykke (400–600 g)
  • 1 spsk. brun farin
  • ½ tsk. chilip­ul­ver eller dobbelt så meget sriracha eller anden chilisovs
  • ½ tsk. hvidløgspul­ver
  • 1 tsk. løg­pul­ver
  • ½ tsk. salt fint
  • 1 tsk. inge­fær fin­trevet
  • 1 spsk. neu­tral olie

Frem­gangsmåde

  • Bland brun farin, kry­d­derier og olie til marinaden.
  • Fjern skindet fra lak­sen og skær den i tern på 2 cm.
  • Vend lak­sen i mari­naden, så alle stykker er dækket.
  • Læg lak­ses­tykkerne i air­fry­eren (evt. på et stykke bagepa­pir). De skal ligge i et lag.
  • Bag lak­sen i 8 min­ut­ter ved 200 grader.
For­fat­ter: Susanne

Hvor­dan fjern­er man skindet fra laks?

Sådan fjern­er du skindet fra lak­sen: Læg fisken med skind­si­den nedad på et skære­bræt og start med at løsne skindet i den ene ende (haleen­den, hvis der er en hel lak­seside). Som regel kan jeg blot trække skindet af lak­se­fileten. Det løs­ner sig egentlig ret nemt. Gør det ikke det, må du tage kniv­en til hjælp. Skær evt. et lille hul i skindet, så du kan holde godt fast i skindet. Sæt så kniv­en mellem skindet og kødet og træk i skindet, mens du hold­er kniv­en stille. På den måde får du skilt skindet fra fisken uden at miste noget af kødet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften