Avocadoen > Aro­ni­ak­age med aro­nia og æble­fyld (gluten­fri)

Aro­ni­ak­age med aro­nia og æble­fyld (gluten­fri)

Aroniakage med aroniabær

Denne aro­ni­ak­age min­der om min kirse­bærk­age, men aro­nia er mere spæn­dende i sma­gen end kirse­bær og anderledes i kon­sis­tensen. Når aro­nia koges og bages får de en let karamel­lis­eret næsten rosi­nagtig smag. Den lidt tørre beske fornem­melse, som rå aro­nia har, forsvin­der ved tilbered­nin­gen og efter­lad­er bær­rene med en mørk intens aroma.

Aro­ni­ak­a­gen her er en gluten­fri kage uden hvedemel. I stedet for mel bruger jeg hakkede man­dler og mar­ci­pan. Det giv­er en virke­lig lækker kage­bund, der næsten går i ét med sirup­pen fra aro­ni­abær­rene, men stadig har knas fra man­del­stykkerne. Til dejen på top­pen af kagen bruger jeg man­delmel, som er mere fint malet.

Kager uden mel er lidt sværere at håndtere end tra­di­tionelle kager. Man skal være lidt for­sigtig, hvis man vil fly­tte kagen over på et kage­fad. Ven­ter man til kagen er kølet af, kan det godt lade sig gøre at løfte kagen på bagepa­piret over på fadet og dernæst trækker bagepa­pa­piret for­sigtigt ud. Hvis jeg ikke kan vente, til kagen er kølet helt af, sæt­ter jeg den bare direk­te på bor­det i tærtefadet.

Nyd kagen som dessert med is (fx denne meget nemme vanil­jeis), flødeskum eller creme fraiche – eller spis den, som den er, med en kop kaffe.

Har du aro­ni­abær tilovers, kan du bruge dem i denne aro­nia­marme­lade med æble og vanil­je.

Aro­ni­ak­age med aro­nia og æble­fyld (gluten­fri)

I denne aro­ni­ak­age med man­del-mar­ci­pan­bund får aro­nia en let karamel­lis­eret rosi­nagtig kon­sis­tens og mørk intens smag. Nyd med is, flødeskum eller creme fraiche.
Forb. tid1 time
Sam­let tid1 time
Ret: Dessert, Kage
Diæt: Gluten­fri
Serv­ings: 6 stykker
Author: Avocadoen.dk

Equip­ment

  • Tærte­fad (24 cm)
  • Food­proces­sor

Ingre­di­enser

Tærte bund

  • 85 g man­dler
  • 65 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g mar­ci­pan
  • 1 æg

Aro­ni­afyld

  • 300 g aro­nia
  • 100 g æble (ca. et æble) - vægt uden kærne­hus, men med skræl
  • 150 g sukker

Låg

  • 75 g man­delmel
  • 75 g sukker
  • 50 g smør

Sådan gør du

Bund

  • Tænd ovnen på 200 g alm ovn.
  • Hak man­dlerne til groft man­delmel i en food­proces­sor – der må gerne være små stykker mandler.
  • Tilsæt sukker, og mar­ci­pan og smør i små stykker og brug puls-funk­tio­nen på food­proces­soren, til det hele er blandet.
  • Tilsæt æg og puls kort­varigt til det er blandet.
  • Put et stykke bagepa­pir i tærte­for­men og tryk dejen ud i for­men. Et par dråber vand på fin­grene eller dejskraberen hjælper, hvis dejen klistrer.
  • Der er ingen grund til at trykke dejen op ad kan­terne – den fly­der alligev­el ud.
  • Sæt dejen i fry­seren i 20 minutter.
  • Forbag bun­den i 15 minutter.

Aro­ni­afyld

  • Æblerne rives groft og kommes i en gryde med aro­nia samt vanil­jeko­rn og vaniljestang.
  • Kog bær og æble 10–15 min­ut­ter, til aro­ni­abær­rene er møre, og væsken er kogt næsten væk.
  • Lad aro­ni­ab­landin­gen køle af, og fisk vanil­jes­tangen op.

Tærtelåg

  • Blend først sukker og man­delmel sam­men i food­proces­soren (du behøver ikke at gøre den ren mellem de to slags dej). Tilsæt derefter smør og brug puls­funk­tio­nen, til det er blandet.
  • Læg dejen mellem to stykker film og rul ud til en cirkel på ca. 24 cm i diam­e­ter. Læg dejlåget i kølesk­a­bet, til det skal bruges. Du kan lægge den på et skære­bræt (som ikke har været brugt til løg) – så er den nem­mere at håndtere. 

Færdig­bagn­ing

  • Fordel det afkølede aro­nia-æble­fyld over den forbagte bund.
  • Fjern det øver­ste lag film fra låget til tærten og vend dejen ned oven på kagen.
  • Fjern det andet stykke film.
  • Sæt kagen i ovnen og bag i 20 minutter.
  • Lad kagen køle helt af, før du tager den ud af formen.
Aroniakage med aroniabær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften