Aroniakage med aroniabær
Avocadoen > Tærte med aronia-æblefyld og saftig mandelbund

Tærte med aro­nia-æble­fyld og saftig mandelbund

Denne tærte med aro­nia og æble­fyld er en anderledes og virke­lig lækker kage med en saftig man­del­bund af mar­ci­pan og et låg af fint­malet mandelmel. 

Aro­ni­abær har en helt særlig smag, som bliv­er end­nu mere inter­es­sant, når de koges og bages. Den lidt tørre og beske fornem­melse, som rå aro­nia kan have, forsvin­der under tilbered­nin­gen. Bær­rene udvikler i stedet en mørk, intens aro­ma med en let karamel­lis­eret og næsten rosi­nagtig sødme.

Denne tærte er gluten­fri og bagt helt uden hvedemel. Bun­den er bagt med hakkede man­dler og mar­ci­pan. Det giv­er en virke­lig lækker kage­bund, der næsten går i ét med sirup­pen fra aro­ni­abær­rene, men stadig har knas fra man­del­stykkerne. Til dejen på top­pen bruger jeg fint­malet man­delmel, som giv­er en lækker sprød overflade.

Kager uden hvedemel kan være lidt mere skrø­be­lige end tra­di­tionelle kager. Der­for er det lettest at fly­tte kagen over på et fad, når den er kølet af. Løft den for­sigtigt ved hjælp af bagepa­piret, og træk derefter papiret ud under kagen. Hvis du ikke kan vente, til kagen er helt afkølet, kan den sagtens serveres direk­te fra tærtefadet.

Nyd kagen som dessert med is, flødeskum eller creme fraiche, eller spis den, som den er, med en kop kaffe. Den hold­er sig saftig og god i flere dage i køleskabet.

Har du flere aro­ni­abær, kan du bruge dem til aro­ni­as­nit­ter eller bub­ble gum milk­shake-smooth­ie med aro­nia, jord­bær og banan (fan­cy navn for smooth­ie med aronia).

Susanne som står bag opskrifterne på avocadoen.dk

Susanne: Aro­nia og æble er et godt match

Jeg synes virke­lig, at aro­ni­abær kom­mer til deres ret i denne tærte. Jeg elsker, når frugt får lov til at koge ind, så sma­gen bliv­er mere intens og næsten karamel­lis­er­er. Tærten min­der om min kirse­bærk­age, men aro­ni­abær­rene giv­er en mere dyb og anderledes smag. Sam­men med æblerne får tærten en rigtig fin bal­ance mellem syrlighed og sødme. Det er i øvrigt samme gode kom­bi­na­tion, du find­er i min aro­nia­marme­lade med æble og vanil­je.

Udskriv Pin opskriften Del opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

Tærte med aro­nia-æble­fyld og saftig mandelbund

Aro­ni­atærte med æble og aro­nia på saftig gluten­fri man­del­bund med mar­ci­pan. Aro­ni­abær­rene bliv­er næsten karamel­lis­eret og får en mørk intens smag i denne kage.
Tilb. tid1 time 10 min­ut­ter
Sam­let tid1 time 10 min­ut­ter
Antal: 6 stykker

Udstyr

  • Tærte­fad (24 cm)
  • Food­proces­sor

Ingre­di­enser

Tær­te­bund

  • 85 g man­dler
  • 65 g smør
  • 50 g sukker
  • 50 g mar­ci­pan
  • 1 æg

Aro­ni­afyld

  • 300 g aro­nia
  • 100 g æble vægt uden kærne­hus, men med skræl
  • 150 g sukker
  • ½ vanil­jes­tang

Låg

  • 75 g man­delmel
  • 75 g sukker
  • 50 g smør

Frem­gangsmåde

Bund

  • Tænd ovnen på 200 grad­er almin­delig ovn.
  • Hak man­dlerne til groft man­delmel i en food­proces­sor – der må gerne være små stykker mandler.
  • Tilsæt sukker, mar­ci­pan og smør i små stykker og brug puls-funk­tio­nen på food­proces­soren til det hele er blandet.
  • Tilsæt æg og puls kort­varigt til det er blandet.
  • Læg et stykke bagepa­pir i tærte­for­men og tryk dejen ud i for­men. Et par dråber vand på fin­grene eller dejskraberen hjælper, hvis dejen klistrer.
  • Der er ingen grund til at trykke dejen op ad kan­terne – den fly­der alligev­el ud.
  • Sæt dejen i fry­seren i 20 minutter.
  • Forbag bun­den i 15 minutter.

Aro­ni­afyld

  • Æblerne rives groft og kommes i en gryde med aro­nia samt vanil­jeko­rn og vaniljestang.
  • Kog bær og æble 10–15 min­ut­ter, til aro­ni­abær­rene er møre, og væsken er kogt næsten væk.
  • Lad aro­ni­ab­landin­gen køle af, og fisk vanil­jes­tangen op.

Tærtelåg

  • Blend først sukker og man­delmel sam­men i food­proces­soren (du behøver ikke at gøre den ren mellem de to slags dej). Tilsæt derefter smør, og brug puls­funk­tio­nen, til det er blandet.
  • Læg dejen mellem to stykker film og rul ud til en cirkel på ca. 24 cm i diam­e­ter. Læg dejlåget i kølesk­a­bet, til det skal bruges. Du kan lægge den på et skære­bræt (som ikke har været brugt til løg – vigtigt!) – så er den nem­mere at håndtere. 

Færdig­bagn­ing

  • Fordel det afkølede aro­nia-æble­fyld over den forbagte bund.
  • Fjern det øver­ste lag film fra låget til tærten og vend dejen ned oven på kagen.
  • Fjern det andet stykke film.
  • Sæt kagen i ovnen og bag i 20 minutter.
  • Lad kagen køle helt af, før du tager den ud af formen.
For­fat­ter: Susanne
Aroniakage med aroniabær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften