Fran­sk mormorsalat

Som den danske udgave er fran­sk mor­mor­salat meget sim­pel. Min mor­mor, som var halvt fran­sk, lavede den af hov­ed­salat og vinai­grette og friske kry­d­derurter. Kry­d­derurterne dyrkede hun i sin have, så de havde mass­er af smag. Selv da hun på sine gam­le dage fly­t­tede ind i en lej­lighed, sørgede hun for at have kry­d­derurter i altankasserne.

Salat­bladene skal søbe i vinai­grette og over­hældes med kry­d­derurter. Jo flere, jo bedre, og gerne forskel­lige slags. Dild, per­sille, purløg og estragon er gode. Man kan kan også bruge lidt løvstikke, hvis man har det i haven. Min mor kan også finde på at bruge korian­der, når hun server­er salat­en til asi­atisk inspir­erede retter. 

Denne salat er en delikatesse i al sin enkelthed. De grønne salat­blade er sprøde og søde i sma­gen og puttes direk­te i salatskålen. Hvis bladene er store, kan man for­sigtigt brække dem i min­dre stykker, men salat­en skal endelig ikke snittes, da bladene er skrø­be­lige. Der skal intet andet i salat­en. Ingen tomater, agurk­er, nød­der, frugter – ja ikke en gang avo­ca­do – hør­er til i min franske mormorsalat.

Salat­bladene skal skylles og tør­res grundigt for at vinai­gret­ten kan hænge ved

Salat­en skal skylles grundigt, da der kan sid­de en del jord mellem salat­bladene. Dernæst skal den dryppes helt af, så der ikke er vand tilbage. Min mor­mor ryst­ede salat­en med hæn­derne hen over vasken, men man kan også bruge en salat­slyn­ge. Salat­en skal være så tør som muligt, uden at man gør skade på de sarte blade.

Hvis der er vand på salat­bladene, kan vinai­gret­ten ikke binde sig til salat­en og ender med at ligge i bun­den af salatskålen i en van­det suppe. Så bliv­er det en kedelig omgang. 

Grøn salat med vinai­grette skal laves i sid­ste øjeblik

Ofte lavede min mor­mor vinai­gret­ten direk­te i salatskålen og vendte for­sigtigt rundt. Det var en skål af træ med tilhørende salatbestik i træ. Skålen måtte endelig ikke få sul­fo, så den blev vas­ket i virke­lig varmt vand. Hun kunne også godt lave en større por­tion vinai­grette til flere dage, som hun hældte over salat­en i skålen, men altid først i sid­ste øje­b­lik, når alle var klar til at spise salat. 

Når først, man har hældt vinai­gret­ten over salat­en, går der nem­lig ikke lang tid, før bladene bliv­er slatne. Mor­mor­salat skal serveres med det samme, så man skal endelig kun lave så meget, som man kan spise. Er man i tvivl om mængderne, er det bedre at sætte salat og vinai­grette på bor­det hver for sig, og så kan salat­bladene til nød godt over­leve til næste dag. Du skal også bruge denne opskrift på vinai­grette.

Min mor­mor serverede den grønne salat som en slags mellem­ret efter hov­e­dret­ten og før osten, som også var fast på menu­en. Var der dessert, fik vi den til aller­sidst. Hjemme hos mig spis­er vi salat­en til maden. Men vi kan godt finde på at sætte skåle på bor­det til, så salat­en ikke bliv­er bland­et med resten af maden.

Tak for­di du kig­ger for­bi her på Avo­ca­doen ❤️. Hvis du har prøvet opskriften, må du meget gerne dele dine erfaringer ned­er­st på siden ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ .

Du find­er også Avo­ca­doen på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est og YouTube, og du må endelig kigge for­bi der også. Har du lyst, kan du tilmelde dig Avo­ca­doens nyheds­brev 🥑. Jeg sender en mail med opskrifter ca. en gang om måneden.