Avocadoen > Tzatziki med græsk yoghurt, dild, mynte og ekstra agurk

Tzatzi­ki med græsk yoghurt, dild, mynte og ekstra agurk

Tzatziki med græsk yoghurt, citron, mynte og hvidløg

Tzatzi­ki skal laves med græsk yoghurt, og der skal mass­er agurk i. I denne opskrift er der 2 agurk­er til en kvart liter yoghurt, og det er noget mere agurk, end de fleste opskrifter på tzatzi­ki. Jeg kan godt lide, at der er godt med sub­stans i tzatzikien, så det ikke bare er som at spise yoghurt. Og så får man jo også lige lidt ekstra grønt inden­bor­ds. På denne måde nærmer tzatzi­ki sig en agurke­salat frem for en dressing.

Med ekstra meget agurk er det vigtigt, at agurken udvan­des grundigt. Ellers får man yoghurt­dress­ing, der er fortyn­det med agurke­vand. Agurken skal rives og trække med salt ca. 30 min­ut­ter, før den vrides i et viskestykke, så alt van­det kom­mer ud. 

Jeg til­fø­jer frisk mynte og dild, som giv­er en dejlig og frisk smag til tzatzikien. Andre friske kry­d­derurter som per­sille, timi­an eller estragon kan også bruges.

Spis fx tzatzikien sam­men med pulled chick­en eller kry­drede kyllinge­bøf­fer.

Kan man lave tzatzi­ki uden hvidløg?

Det kan man selvføl­gelig godt. Jeg har eksper­i­menteret med at lave tzatzi­ki uden hvidløg. Det er kedeligt. Jeg har også forsøgt at lave tzatzi­ki med bagte hvidløg. Bagte hvidløg er mere søde og milde i sma­gen, hvilket nor­malt pass­er mig bedre, men lige netop i tzatzi­ki er der brug for den fulde hvidløgss­mag. Nu er agurk jo ikke en grøntsag med meget smag, så hvidløget er nød­vendig for at yoghurten og agurken ikke skal blive for fad.

Hvis man ønsker en mild hvidløgss­mag, skal man først lave tzatzikien lige før man skal spise den. Så når der ikke at trække så meget hvidløgss­mag ud i yoghurten.

Tzatzi­ki med græsk yoghurt, dild, mynte og ekstra agurk

Tzatzi­ki skal laves med græsk yoghurt og mass­er agurk. Skal hvidløgss­ma­gen være mild, så lav tzatzikien i sid­ste øje­b­lik og smag til med cit­ron, dild og mynte.
Tilb. tid30 min­ut­ter
Sam­let tid30 min­ut­ter
Ret: Tilbe­hør
Køkken: Græsk
Serv­ings: 4 per­son­er
Author: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

  • 2 agurk­er
  • 1 tsk salt til afvand­ing af agurkerne
  • 250 g græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg mere hvis du elsker hvidløg
  • 2 tsk oliveno­lie
  • 2 tsk. cit­ron­saft en lille halv cit­ron og skallen fra en halv citron
  • En lille hånd­fuld dild eller 1/2 tsk. tørret
  • Mynte 2 stilke
  • ½ tsk salt
  • Friskkvær­net peber

Sådan gør du

  • Riv agurk­erne og drys med salt. Bland godt, så saltet fordel­er sig.
  • Lad det stå mindst 15 min­ut­ter. Rør et par gange imens.
  • Læg et viskestykke i en sigte og hæld de revne agurk­er deri. 
  • Vrid så meget væde ud af agurk­erne, som du kan.
  • Hak kry­d­derurterne og riv cit­ron­skallen fint.
  • Bland græsk yoghurt, agurk og de øvrige ingredienser.
  • Smag til med cit­ron­saft, salt og peber.
Tzatziki med agurk, citron, dil og mynte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften