Artiskokker serveret på et fad med green-goddess-dressing til at dyppe bladene i.
Avocadoen > Artiskokker med green goddess-dressing | lækker forret

Artiskokker med green god­dess-dress­ing | lækker forret

Artiskokker er en lækker for­ret eller et let måltid, som er hyggeligt at nyde sam­men med andre. Med en lyseg­røn green god­dess-dress­ing med kry­d­derurter, sen­nep og cit­ron er det både en fin og meget vels­ma­gende ret til gæster. Det ser flot ud, når man server­er en grøn blom­sterlig­nende grøntsag med grønne og lil­la blade, der lig­ger lag på lag som på en grankogle eller rosenknop. 

Hvis du aldrig har prøvet at koge artiskokker, kan læse mere og se en video af, hvor­dan jeg koger artiskokkerne her: Artiskokker – kogetid, tilbered­ning og hvor­dan man spis­er artiskok.

Artiskokker er en lækker og enkel veg­e­tarisk forret

Artiskokker er den lækreste veg­e­tariske for­ret, jeg kender. Sam­men med green god­dess-dress­ing bliv­er resul­tatet fes­tligt, selv om ret­ten egentlig er ret enkel. Ønsker man at lave ret­ten veg­an­sk, kan man ser­vere artiskokkerne med dress­ing af sen­nep, oliveno­lie og kry­d­derurter.

Artiskokker er en social for­ret, der vin­der lige så meget på smag som på oplevelsen. Hver per­son får en artiskok og gerne også sin egen lille skål med dress­ing. Dressin­gen er en vigtig del af fornø­jelsen, når man spis­er en hel artiskok. Så nip­per man et blad af artiskokken og dyp­per i dress­ing. Det tager sin tid, og det er mad, der er hyggelig at spise, når man har tiden for sig.

Det er ikke hele artiskok­bladet, man spis­er, men kun den yder­ste kød­fulde del, som man skraber af med tæn­derne. Efter­hån­den hober resterne af artiskok­bladene sig op i en stor skål på bor­det. Tilsidst fjern­er man de tyn­deste blade og artiskokhårene, så bun­den står tilbage. Artiskok­bun­den smøres med lidt dress­ing og spis­es med kniv og gaffel.

Susanne - ejer af avocadoen.dk

Susanne: Der­for elsker jeg artiskokker

Der er noget helt særligt ved artiskokker. Smagsmæs­sigt foren­er artiskok det bed­ste fra kartofler, asparges og avo­ca­do, der til­fældigvis er mine yndlings­grøntsager. At sætte artiskok på menu­en ind­by­der også til at sætte tem­po­et ned. Man spis­er lang­somt, blad for blad, og måltidet bliv­er hyggeligt og nærværende. Man kan fak­tisk ikke skyn­de sig, når man spis­er artiskokker.

Greeen god­dess-dress­ing til artiskokker

Det var min mor­mor i Lux­em­bourg, som lærte mig, hvor­dan man tilbered­er artiskokker. Jeg har næsten hele mit liv serveret dem på fran­sk man­er med en sen­neps­dress­ing af oliveno­lie og kry­d­derurter – som hun gjorde. Denne dress­ing fun­ger­er ual­min­deligt godt til artiskokker. “If it ain’t broke, don’t fix it”, siger man jo, men jeg fik lyst til at prøve noget nyt.

Green god­dess-dress­ing med mass­er af kry­d­derurter har vist sig også at være en meget lækker dip til artiskokker. Dressin­gen er frisk og fuld af smag fra sen­nep og friske urter som dild, estragon og purløg. Jeg bruger ikke hvidløg i denne green god­dess-dress­ing, da jeg synes, det er for skarpt til artiskokkerne, men jeg tilsæt­ter lidt ruc­co­la. Ruc­co­laen giv­er mod­spil til dressin­gen med sin sen­nep­sagtige smag. Det er iøvrigt også et godt trick at tilsætte lidt ruco­la, når man laver pesto. 

Basen til dressin­gen er may­on­naise og et syr­net mælke­pro­dukt som creme fraiche, kefir eller A38. Du væl­ger egentlig selv, om det skal en fed creme fraiche eller en mager kefir. Dressin­gen bliv­er tykkere og mere cremet med creme fraiche, men kefir er også meget lækkert – og sam­tidig god for maven.

Har du green god­dess-dress­ing tilovers, er det super­lækkert som dress­ing på en salat, i kartof­fel­salat, til laks eller i en bagt kartoffel.

Udskriv Pin opskriften Del opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

Artiskokker med green god­dess-dress­ing – lækker forret

Artiskokker med green god­dess-dresss­ing er en lækker veg­e­tarisk for­ret eller let ret. Det er mad, der er hyggelig at nyde sam­men med andre, når man har god tid.
Tilb. tid50 min­ut­ter
Sam­let tid50 min­ut­ter
Antal: 4 per­son­er

Ingre­di­enser

  • 4 artiskokker

Dress­ing

  • 2 tsk. sen­nep
  • 2 hånd­fulde friske kry­d­derurter (per­sille, estragon, basi­likum, purløg, dild og mynte)
  • ½ hånd­fuld ruco­la (kan ude­lades)
  • ½ cit­ron økol­o­gisk – både saft og skal
  • 1 dl may­on­naise
  • 1 dl creme fraiche eller kefir/A38
  • ½ tsk salt
  • peber

Frem­gangsmåde

Artiskokker

  • Læg artiskokkerne over en bor­d­kant og bræk stokken af, så de små fib­ertråde trækkes med ud.
  • Læg artiskokkerne i en gryde. Dæk artiskokkerne med koldt vand og tilsæt lidt salt til van­det. Det er bedst, hvis du har en gryde, hvor artiskokkerne kan ligge i spænd, så de bliv­er under vand. Ellers kan du lægge en tallerken øverst, der kan holde artiskokkerne under vand. 
  • Bring artiskokkerne i kog. Efter en halv time kan du prøve, om du kan lirke et blad af. Det skal slippe let – ellers skal artiskokken koge noget mere. Det afhænger af stør­relsen. Store artiskokker skal som regel have 45 minutter.

Green god­dess-dress­ing

  • Put kry­d­derurter og ruc­co­la i et blender­glas og klip dem groft med en saks.
  • Riv skallen af cit­ro­nen og tilsæt det til blender­glas­set med citronsaften. 
  • Blend kry­d­derurter, sen­nep og citron.
  • Rør det sam­men i en skål med creme fraiche og mayonnaise.
  • Smag til med salt/peber.

Server­ing

  • Fisk artiskokkerne op med en hulske og læg dem omvendt på et viskestykke, så van­det løber fra. Serv­er dem lune med dressingen. 

Not­er

Er der green god­dess-dress­ing tilovers, kan det bruges på spid­skål, i en kartof­fel­salat eller som dip.
For­fat­ter: Susanne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften