Applecurd – karamelliseret æblemarmelade
Applecurd er æblemarmelade med vanilje og citron, som får en lækker karamelliseret smag i airfryeren.
Applecurd svarer til lemoncurd, men altså med æbler i stedet for citroner (dog har jeg ikke tilsat æg, som normalt i lemoncurd). I modsætning til æblesmør er der rent faktisk smør i dette æblesmørepålæg.
Applecurd er i bund og brund æblemarmelade med vanilje og citron blot med en lidt anderledes tilberedning. Her smelter jeg først smør og sukker i airfryer, før jeg koger massen videre – stadig i airfryer. Det giver en karamelliseret smag, der er virkelig lækker.
Applecurd kan bruges som smørepålæg i stedet for æblemarmelade eller æblesyltetøj – eller som fyld i denne læblelagkage lavet i airfryer.
Susanne: Gode idéer til at få brugt æblerne fra haven
Egentlig holder jeg allermest af at spise æbler friske, enten som de er, eller på yoghurt. Men hvis man har flere æbletræer i haven, er det umuligt at spise alle æblerne, mens de er friske. Så er det godt med andre muligheder. Æblekage med karameliseret mandelcrumble, som er en smuldreæblekage, er nok min yndlingsæblekage. Et sundere alternativ er æblekage uden sukker og mel. Man kan også lave tørrede æbleringe. Jeg har samlet flere opskrifter med æbler her.
Applecurd – karamelliseret æblesmør – opskrift i airfryer
Udstyr
- Airfryer
- Stavblender
Ingredienser
- 400 g æble
- 100 g sukker
- 100 g brun farin
- ½ citron saft og skal
- 50 g smør
- ½ vaniljestang
Fremgangsmåde
- Put smør og de to slags sukker i et ildfast fad, der passer til din airfryer.
- Sæt fadet i airfryeren ved 200 grader i 5 min. til smøret er smeltet og sukker og smør kan røres sammen.
- Imens skærer du æblerne i tern.
- Tilsæt æble, vanilje og saft og skal af citron og kog i 20 min.
- Hæld det over i en gryde og lad det køle lidt af.
- Blend.
- Kog op og hæld på helt rene, skoldede glas.
Noter
Følg avocadoen 🥑
❤️ Tak for besøget her på avocadoen.dk. Jeg ville blive så glad, hvis du også kiggede forbi på Facebook, Instagram, Pinterest eller YouTube. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Del gerne dine erfaringer med opskriften nederst på siden.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
