Abrikossyltetøj med citron og vanilje kogt i mikroovn
Avocadoen > Abrikosmarmelade i mikrobølgeovn

Abrikos­marme­lade i mikrobølgeovn

Man kan lave et lille glas abrikos­syl­tetøj på bare 10 min­ut­ter i mikrobøl­geovn. Så hur­tigt kan du få de aro­ma­tiske orange skøn­hed­er på glas.

Abrikos har en helt unik sød-syrlig smag med not­er af hon­ning og noget blom­ster- eller nek­taragtigt. Duften af abrikos­er er helt fan­tastisk. I kon­sis­tensen kan abrikos­er til gengæld godt være melede. Når abrikoserne koges, fremhæves abroikoss­ma­gen, I marme­lade får abrikoserne helt nyt liv. 

Til opskriften bruger jeg 100 g abrikos­er og 50 g sukker. Det giv­er en frisk og syrlig marme­lade. Med dette forhold mellem frugt og sukker, er syl­tetø­jet ikke langtid­sh­old­bart. Men det kan sagtens holde nogle uger i kølesk­a­bet. Abrikos­er kan godt være ret syrlige, så smag på dem. Er de meget sure, kan det godt være, at der skal mere sukker i syl­tetø­jet. Hvis du bruger lige så meget sukker som abrikos­er, behøver du ikke at opbe­vare marme­laden i køleskab. Her kan du læse mere om syl­tetøj og marme­lade uden tilsæt­ningsstof­fer, og hvor­dan man rengør glas til syltetøj.

Jeg bruger abrikos­marme­lade i min cre­men til min jord­bærk­age med mazarin­bund. Det giv­er cre­men en mere raf­fineret smag, som klæder jord­bær­rene godt. Abrikos­syl­tetøj smager også lækkert på pan­dek­ager, eller på kokos-blomkåls­grød.

Se alle Avo­ca­doens opskrifter på syl­tetøj og marme­lade i mikroovn.

Abrikossyltetøj med citron og vanilje kogt i mikroovn
Udskriv Pin opskriften Del opskriften
5 fra 1 stemme

Abrikos­marme­lade i mikroovn

Lav en lille por­tion abrikos­marme­lade i mikroov­nen på 10 min­ut­ter. Opskriften her er med vanil­je og cit­ron og giv­er en let syrlig marmelade. 
Forb. tid3 min­ut­ter
Tilb. tid7 min­ut­ter
Sam­let tid10 min­ut­ter
Antal: 1 glas

Udstyr

  • Mikroovn
  • Glas som tåler kogn­ing (gerne med tilhørende låg)

Ingre­di­enser

  • 100 g abrikos­er
  • 50 g sukker
  • ½ cit­ron saft og skal
  • ½ Vanil­jes­tang brugt

Frem­gangsmåde

  • Udsten abrikoserne og skær dem i meget små stykker.
  • Put sukker i glas­set, som du vil koge syl­tetø­jet i og tilsæt dernæst vanil­jes­tangen, cit­ron­saft- og skal og abrikosstykkerne. Und­lad at røre. På den måde undgår du, at sukkerkrys­tallerne klistr­er fast til kanten
  • Sæt glas­set i mikroov­nen og kog ved fuld effekt (min mikroovn er på 900 W) i 2 min­ut­ter, til syl­tetø­jet er kom­met i kog. Rør rundt efter det første min­ut. Pas på – glas­set bliv­er meget varmt. Jeg lad­er det stå i mikroov­nen, når jeg rør­er rundt.
  • Nu koges syl­tetø­jet færdigt ved lav effekt, ca 180–350 W, til det har en passende kon­sis­tens. Det tager ca. 5 min­ut­ter. Hold øje med syl­tetø­jet, mens det koger, og tag det ud og rør rundt ca. hver min­ut. Juster mikroov­nens effekt, hvis det enten går af kog eller koger for vild.
  • Fisk vanil­jes­tangen op, og sæt låg på glasset.
For­fat­ter: Susanne

Sådan koger jeg syl­tetøj og marme­lade i mikroovn:

Man skal bruge en skål eller et glas, som tåler mikroovn. Jeg koger marme­laden i en glasskål med kan­ter, jeg kan holde ved, så jeg kan tage ved den uden at brænde mig. Jeg kan godt kan lide, at jeg kan følge med i kognin­gen gen­nem glasskålen og kan se, om der lig­ger uopløst sukker i bun­den af skålen. Når marme­laden er kogt færdig, fylder jeg den over i et glas med en sovseske.

Frem­gangsmå­den er, at jeg bringer syl­tetø­jet i kog ved fuld effekt og dernæst koger det færdigt ved lav effekt. Sæt skålen i mikroov­nen og kog ved fuld effekt – i min mikroovn er det 900W – til syl­tetø­jet er kom­met i kog. Syl­tetø­jet skal boble over hele over­fladen, før du skruer ned for effek­ten. Rør rundt efter det første min­ut. Pas på – glas­set bliv­er meget varmt.

Nu koges syl­tetø­jet færdigt ved lav effekt. I min mikroovn bruger jeg næst-laveste trin, som er 180 W. Går det af kog, skruer jeg op til næste trin, som i min mikroovn hed­der 360W. Jeg koger, til det har en passende kon­sis­tens. Det tager ca. 5 min­ut­ter med en por­tion på 100 g frugt og 50 g sukker. Se her, hvor­dan du bedøm­mer, om syl­tetø­jet er færdigt. Mikroovne er forskel­lige, så hold øje med syl­tetø­jet og juster mikroov­nens effekt, hvis syl­tetø­jet enten går af kog eller koger for vildt. Rør rundt ca. hver min­ut i starten til sukkeret er opløst. Frem­gangsmå­den for sol­bær, stikkels­bær og ribs er lidt anderledes. Følg opskriften på sol­bær­syl­tetøj, hvis du ønsker at koge disse bær til syltetøj.

Koge­tider for forskel­lige mæn­der frugt og sukker i mikroovn

Koge­ti­den bliv­er læn­gere jo større mængder frugt og sukker man koger i mikroov­nen – i mod­sæt­ning til når man koger i gryde. Mine opskrifter tager udgangspunkt i 100 g frugt, men man kan godt koge op til 300–400 g frugt til syl­tetøj i mikroovn. Vil man koge større mængder bær eller frugt, kan det bedre svare sig at koge syl­tetø­jet i en gryde. 

Mængde frugt og sukkerKogtid og effekt i mikroovn
100 g frugt + 50 g sukkerFuld effekt: 2 min­ut­ter
Lav effekt: 5 minutter
200 g frugt + 100 g sukker
eller
100 g frugt+ 100 g sukker
Fuld effekt: 4 min­ut­ter
Lav – mid­dellav effekt: 7 minutter
300 g frugt + 150 g sukker
eller
200 g frugt + 200 g sukker
Fuld effekt: 6 min­ut­ter
Lav- mid­dellav effekt: 10 minutter
400 g frugt + 200 g sukker
eller
300 g frugt + 300 g sukker
Fuld effekt: 7 min­ut­ter
Mid­dellav effekt:14 minutter
400 g frugt + 400 g sukkerFuld effekt: 9 min­ut­ter
Mid­dellav effekt: 15 minutter

Obs: Tiderne er kun vejle­dende, da mikroovne ikke har nøjagtig samme effekt. I min mikroovn er fuld effekt 900 W, mid­dellav effekt er 360 W og lav effekt er 180 W. Hold øje med, at syl­tetø­jet ikke går af kog eller koger over og skru op eller ned for effek­ten, så det pass­er. Koge­ti­den afhænger også af, hvor meget væske, der er i frugten. 

Se alle mine opskrifter på syl­tetøj og marme­lade i mikroovn.

Susanne - udvikler opskrifter på avocadoen.dk

Følg avo­ca­doen 🥑

❤️ Tak for besøget her på avocadoen.dk. Jeg ville blive så glad, hvis du også kiggede for­bi på Face­book, Insta­gram, Pin­ter­est eller YouTube. Du kan også tilmelde dig mit nyheds­brev. Del gerne dine erfaringer med opskriften ned­er­st på siden.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

2 kommentarer

5 from 1 vote

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften