Chi­a­grød – grun­dop­skrift og ideer til forskel­lige slags chiagrød

I prin­cip­pet behøver chi­afrø ikke at trække. Jeg spis­er en teske chi­afrø på min yoghurt de fleste mor­gen­er, uden at den trækker. Men hvis man vil have en tyk og cremet grød af de små frø, skal de trække 3–4 timer. Det er de fær­reste, der står så tidligt op til hverdag, at chi­afrøene kan nå at trække så længe. Så er det nem­mere at lave grø­den afte­nen før. Men den behøver alt­så ikke at trække hele natten. 

Chi­afrø har 462 kalo­ri­er pr. 100 g og består hov­ed­sageligt af fedt, proftein og kost­fi­bre, mens frøene er lave på kul­hy­drater. Chi­afrø er der­i­mod en af de føde­var­er, der inde­hold­er aller­flest kost­fi­bre, nem­lig 41 g. pr. 100 g, hvilket er en smule mere end hvedek­lid og meget mere end fx kål. Chi­afrø inde­hold­er også en del pro­tein, nem­lig 21 g pr. 100 g, hvilket er meget for en veg­etabil­sk føde­vare. Kilde: Fri­da fooddata.dk. Du kan se flere detal­jer i ske­maet ned­er­st på siden.

Chi­afrø er sunde, men ikke sun­dere end så mange andre råvar­er. Grun­den til, at chi­afrø har fået ry for at være sunde, kan være, at de inde­hold­er så mange fibre (41 g. som nævnt oven­for) og mere omega‑3 end mange andre føde­var­er, nem­lig 19 g pr. 100 g (kun overgået af lev­er­tran og hør­frøolie). Kilde: Fri­da fooddata.dk. Men da vi kun spis­er en lille smule chi­afrø, får vi jo ikke så mange af de sunde stof­fer inden­bor­ds. Det er der­for begrænset, hvor meget chi­afrø spiller ind på vores sund­hed. Men det hele sum­mer jo op.

Tidligere anbe­falede Den Europæiske Føde­vare­sikker­hed­sautoritet, at man holdt sig under 15 g chi­afrø om dagen. Denne anbe­fal­ing gælder ikke læn­gere. (kilde: Den Europæiske Unions Tidende). Det bety­der dog ikke, at man ikke kan få ondt i maven af at spise for mange chi­afrø lige­som nogle men­nesker kan få ondt i maven af at spise for mange havre­gryn. 15 g chia (ca. 1½ spsk.) er fint til en stor por­tion chi­a­grød, så det er nok ikke så ofte, at man kom­mer til at spise mere end 15 g om dagen. 

Til chi­a­grød kan man bruge alle typer af fly­dende mælke­pro­duk­ter som komælk (skum­met­mælk, min­imælk, let­mælk, sød­mælk), A38, skyr, yoghurt, græsk yoghurt eller hyt­teost. For plante­baseret eller veg­an­sk chi­a­grød kan man vælge plante­baserede mælkedrikke som kokos­mælk, sojamælk, havremælk og man­delmælk. Jeg synes dog ikke, at chi­a­grød af vand smager godt. Forhold­et mellem chi­afrø og væske skal jus­teres alt efter hvilken type væske, du bruger. Se forslag til i grun­dop­skriften på chi­a­grød ovenover.

Chi­afrø har rigtig mange anven­delses­mu­lighed­er udover som grød. Jeg bruger chi­afrø som bindemid­del i mit knæk­brød og ste­nalder­brød, som begge er uden æg, i chi­a­pan­dek­ager, til at stive syl­tetøj, som drys på yoghurt, i smooth­ies, i kager og andet bagværk eller som panering.