Avocadoen > Aroniasnitter med mandelbund og aroniaglasur (glutenfri)

Aro­ni­as­nit­ter med man­del­bund og aro­nia­glasur (gluten­fri)

Aroniasnitter med aroniaglasur

Aro­ni­as­nit­ter er saftige og lækre gluten­fri kages­nit­ter med aro­nia­marme­lade. Et fint alter­na­tiv til hind­bærsnit­ter med aro­nia i stedet for hind­bær. Dejen er lavet med man­delmel og kokos, og det smager alt­så super­godt. De bliv­er ikke helt så sprøde som almin­delige hind­bærsnit­ter, men se her, hvad en tests­mager sagde:

“De her aro­ni­as­nit­ter er bedre en nogen hind­bærsnitte, jeg har fået. De er slet ikke tørre som almin­delige hind­bærsnit­ter. Fan­tastisk kage.”


Du skal bruge denne opskrift på æble-aro­nia­marme­lade. Hvis du ikke har kogt marme­laden på forhånd, skal du sørge for, at den er kølet af, inden du smør­er marme­laden på bun­dene. Sørg også for at koge mareme­laden godt tyk, så den ikke løber ud, når kagen bages. Aro­ni­as­nit­ter kan sagtens laves som tra­di­tionelle hind­bærsnit­ter med hind­bær­marme­lade i stedet for aro­nia­marme­lade. Du kan også erstat­te aro­nia med blåbær. 

Der er to mulighed­er, når det kom­mer til kages­nit­ter med marme­lade: skal bun­dene bages med eller uden marme­lade. Jeg bager dem med marme­laden, så syl­tetø­jet binder snit­ten sam­men, og det hele karamel­lis­er­er en smule. Det synes jeg er ual­min­deligt lækkert. 

Den dybrøde glasur og møn­steret har jeg lavet med aro­ni­asirup. Hvis du ikke har aro­ni­abær eller gerne vil undgå at koge sirup, kan aro­ni­as­nit­terne fx også pyntes som hind­bærsnit­ter med hvid glasur og fry­setør­ret hindbær. 

Aroniasnitter med aroniaglasur

Hvor­dan opbe­vares aroniasnitter?

Aro­ni­as­nit­ter er tørk­ager og kan godt opbe­vares ved stuetem­per­atur til dagen efter. I så fald ville jeg blot dække dem til med et viskestykke. På denne måde bevar­er de deres sprød­hed bedst og min­der mest om tra­di­tionelle kages­nit­ter i kon­sis­tensen. Glasuren bevar­er også sit udseende bedst uden­for køleskabet.

Jeg opbe­var­er dog aro­ni­as­nit­terne i kølesk­a­bet i en luft­tæt behold­er, så de ikke tager smag af anden mad. I kølesk­a­bet behold­er snit­terne deres saftighed. I det hele taget fore­trækker jeg, at kager sæt­ter sig i kølesk­a­bet frem for, at de står og bliv­er tørre på køkken­bor­det – men det er jo en smagssag. I kølesk­a­bet bevar­er snit­terne også deres hold­barhed læn­gere. Men det har en pris, hvis man har put­tet glasur på, da den kan blive lidt trist at se på.

Aro­ni­as­nit­terne kan også fry­ses, og de tør ret hur­tigt op. Det er bedst at fryse kagerne uden glasur, men det kan dog godt gå at fryse dem med glasur, hvis man kan leve med, at de efter optøning.

Når du har lavet glasuren, har du de sylt­ede aro­ni­abær tilovers. Dem kan du tørre 20–25 min­ut­ter ved 120 grad­er i air­fry­eren. Derefter kan de bruges som tørrede tranebær eller rosin­er – eller i denne farligt gode aro­ni­a­fudge. Har du flere aro­ni­abær, kan du overve­je at bruge dem i denne aro­ni­ak­age med æble.

Aro­ni­as­nit­ter med man­del-kokos­bund og aro­nia­glasur (gluten­fri)

Aro­ni­as­nit­ter er saftige gluten­fri kages­nit­ter med aro­nia­marme­lade. Et fint og meget lækkert alter­na­tiv til hind­bærsnit­ter med aro­nia i stedet for hindbær.
Tilb. tid1 time 30 min­ut­ter
Sam­let tid1 time 30 min­ut­ter
Ret: Kage
Køkken: Dan­sk
Diæt: Gluten­fri
Serv­ings: 12 stykker
Author: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

Kage

  • 200 g man­delmel
  • 100 g revet kokos kokosmel
  • ½ tsk. vanil­jepul­ver
  • 1 knsp fint salt
  • 75 g flormelis
  • 100 g koldt smør
  • 1 æg
  • 200 g aro­nia syl­tetøj (se link læn­gere nede) kan erstattes af hind­bær­marme­lade, men sørg for at bruge en tyk marme­lade. Jeg koger marme­laden ekstra godt ind.

Aro­ni­asirup

  • ½ dl sukker
  • ½ dl vand
  • 100 g aro­nia (kan ersattes af blåbær)

Aro­ni­as­glasur

  • 200 g flormelis
  • 2 spsk aro­ni­a­si­up
  • 2 spsk kogende vand

Alter­na­tiv glasur

  • 200 g flormelis
  • 3–4 spsk kogende vand
  • Fry­setørrede hindbær

Sådan gør du

Kage

  • Bland de tørre ingredienser.
  • Skær smøret ud i blandin­gen og nulr det, til det er findelt.
  • Saml dejen med ægget.
  • Opvarm ovnen til 150 grader
  • Rul dejen ud til to firkan­ter på 24x18. Jeg synes, det er nemmest at gøre på bagepa­pir med et stykke film oven på dejen. 
  • Sæt på køl en times tid.
  • Fordel marme­laden på den ene bund
  • Løft for­sigtigt den anden bund (med bagepa­piret) oven på syl­tetø­jet, og træk bagepa­piret af.
  • Bag bag kagen midt i ovnen ved 150 grad­er i 25–30 min­ut­ter (i min ovn er det 27 min­ut­ter). Kagen skal være lyse­brun ovenpå.
  • Lad kagen køle af. Vend kagen om, mens den stadig er på bagepa­piret, så bun­den kom­mer opad. Jeg dækker kagen med den anden halvdel af bagepa­piret og vender den om mellem to pizzaspader. 

Aro­ni­asirup

  • Kog vand, sukker og bær i ca. 10 min­ut­ter. Tryk gerne bær­rene lidt, så saften kom­mer ud. 
  • Fil­tr­er sirup­pen gen­nem en sigte. Bær­rene kan du bruge til aro­ni­a­fudge som beskrevet ovenfor.

Glasur

  • Rør en tyk glasur af flormelis og aro­ni­asirup. Gem lidt aro­ni­asirup til at lave møn­stret i kagen. Tilsæt kogende vand en teske ad gan­gen, til sirup­pen har den rette konsistens. 
  • Fordel glasuren over kagen i et jævnt lag.
  • Dryp aro­ni­asirup oven på den glaserede kage med en teske. 

Udskæring

  • Vent til glasuren er størknet. Skær så kagen ud i 12 stykker (3 på den ene led og 4 på den anden). De bliv­er ikke så store på denne måde, men jeg synes, det er en passende stør­relse. Kager med nød­demel mæt­ter mere end kager på hvedemel. Vil du have snit­terne lidt større, kan du også skære dem i 9 stykker (3 på hver led). 
Aroniasnitter med aroniasyltetøj og aroniasglasur

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften