Gul energismoothie med gulerod, appelsin, peberfrugt og kefir pyntet med orange stedmoderblomser
Avocadoen > Sund smoothie med 3 slags grøntsager, appelsin og kefir

Sund smooth­ie med 3 slags grøntsager, appelsin og kefir

Gul ener­gis­mooth­ie er en sund smooth­ie med grøntsager, som smager friskt og frugtigt. Det er min ligh­tudgave af pro­fes­sorens grønne energi­grød, og du får omkring 200 g grøntsager i hvert glas. 

Smooth­ien består af gulerod, gul peber­frugt, blomkål og appelsin plus kry­d­derurter, inge­fær og gurke­me­jerod. Kefir gør smooth­ien per­lende frisk og bidrager sam­tidig med gode mælkesyrebakterier.

Det er jo ikke svært at lave en lækker smooth­ie med banan og andre søde frugter. Udfor­drin­gen er at lave grøntsagss­mooth­ie uden tilsat sukker, som smager godt. Men jeg synes, denne smooth­ie gør det ret så fint. Den får sin sødme fra bare 1/2 appelsin pr. glas, som sam­men med vanil­jepul­ver giv­er en god sød og syrlig bal­ance til grøntsagerne. Jeg bruger mit eget hjem­melavede vanil­jepul­ver uden sukker.

Susanne som står bag opskrifterne på avocadoen.dk

Susanne: Frisk ener­gi, ja tak

Denne grøntsagss­mooth­ie laver jeg ofte, når jeg trænger til et skud ener­gi fra mor­gen­stun­den, men ikke ork­er at lave eller ikke har lyst til at spise pro­fes­sorens grønne grød. Den er hur­tig at tilberede, kan drikkes med sug­erør og virk­er lidt som forkælelse. Ener­gis­mooth­ie fun­ger­er for mig på samme måde som energi­grød. Krop­pen siger ja tak, og jeg føler det, som om jeg får slukket en tørst og giv­er krop­pen noget, den har brug for. Det er en ret god måde at starte dagen på sam­men med for eksem­pel pan­dek­ager med hyt­teost eller blød­kogt æg for også at få pro­tein til morgenmaden.

Hvor­for spise grøntsager i morgenmaden?

Grøntsager i smooth­ie er en let måde at få mere grønt ind i løbet af dagen. I denne grøntsagss­mooth­ie er der omkring 200 g grøntsager pr. glas i form af gulerod, gul peber­frugt og blomkål. Hvis man spis­er 200 g grøntsager til hvert måltid, når man op på 600 g grønt – som Føde­varestyrelsen anbe­faler – i løbet af dagens tre måltider.

Kan du godt lide idéen om flere grøntsager i mor­gen­maden, så tjek også havre­grød med gulerod og blomkål eller blomkålsmor­gen­grød.

Udskriv Pin opskriften
Bliv den første til at bedømme opskriften

Gul ener­gis­mooth­ie med 3 slags grøntsager, appelsin og kefir

Gul ener­gis­mooth­ie er min ligh­tudgave af pro­fes­sorens grønne energi­grød. Den består af 3 slags grøntsager, urter, appelsin, vanil­je og per­lende frisk kefir.
Tilb. tid10 min­ut­ter
Sam­let tid10 min­ut­ter
Antal: 2 glas

Udstyr

  • Blender,

Ingre­di­enser

  • 4 stilke mynte
  • 2 stilke cit­ron­melisse (kan ude­lades)
  • ½ tsk. vanl­jepul­ver (se her, hvor­dan du selv kan lave vanil­jepul­ver uden sukker)
  • 2 cm inge­fær
  • 1 cm gurke­me­jerod
  • 1 appelsin (økol­o­gisk, da skrællen skal bruges)
  • 150 g gul peber­frugt (½ peber­frugt pr. glas)
  • 50 g blomkål frisk eller frosne blomkål­sris – kan erstattes af fx spidskål.
  • 200 g gulerød­der (1 gulerod pr. glas)
  • 2 dl kefir

Server­ing

  • istern­inger

Frem­gangsmåde

  • Put kry­d­derurterne i blenderen.
  • Skræl det gule lag af appelsi­nen med en kartof­fel­skræller og put det i blenderen. Pil det hvide af appelsi­nen og kass­er det. Skær appelsi­nen i skiv­er og fjern alle kern­er, før du put­ter appelsinkødet i blenderen. 
  • Skær inge­fær og gurke­me­jerod i små tern – pas på gurke­me­jen, den farv­er gult.
  • Fjern stilk og kern­er fra peber­frugten og skær den i min­dre stykker. 
  • SKær gulerød­derne i min­dre stykker – jeg bruger økol­o­giske og ple­jer ikke at skrælle dem. 
  • Tilsæt alle ingre­di­enserne (jeg slut­ter af med gulerød­derne, da de er nemmest at støde ned i blenderen med tam­peren) og blend. Serv­er i glas med isterninger.
For­fat­ter: Susanne
Gul smoothie med gulerod, peberfrugt, blomkål, appelsin, ingefær og isterninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften