Avocadoen > Chiagrød – grundopskrift og ideer til forskellige slags chiagrød

Chi­a­grød – grun­dop­skrift og ideer til forskel­lige slags chiagrød

Chiagrød med chiafrø, banan og mandler

Her får du min grun­dop­skrift på chi­a­grød og en hånd­fuld opskrifter på meget forskel­lige slags chi­a­grød. Chi­a­grød er så sundt, at jeg spis­er det som et godt alter­na­tiv til brød og gryn om mor­ge­nen. Men det kan lige så vel være et mellem­måltid, snack eller sund dessert som chiala­mande eller chi­amisu. På engel­sk kaldes chi­a­grød da også chi­abud­ding – chia pudding.

Chi­a­grød bliv­er meget forskel­lig alt efter, hvad man bland­er i af bær og frugt, syl­tetøj eller andre smags­gi­vere som kakao, vanil­je, kaffe eller peanut­but­ter. Min favorit vil nok for altid være den mest enkle: yoghurt med chi­afrø, årsti­dens friske frugt og nød­der. Men det er nu godt at have noget at vek­sle imellem. Scroll ned for at se opskrifter på forskel­lig slags chi­a­grød – mon ikke der er en chi­a­grød­sop­skrift for dig? 

Vil du hellere lave din egen sam­men­sæt­ning, får du herun­der min grun­dop­skrift. Jeg har prøvet at angive forhold­et mellem chi­afrø og forskel­lige typer af væske, men det afhænger meget af, hvilken væske man bruger, og hvor tyk, man gerne vil have chi­a­grø­den. Så det er ikke hånd­faste anvis­ninger, men snarere en guide.

Efter opskrifterne kan du læse mere om chi­afrø og se næring­sh­old og andre facts: Spørgsmål og svar om chi­afrø.

Grun­dop­skrift på chiagrød

Til chi­a­grød kan bruges alle typer af fly­dende mælke­pro­duk­ter, plante­baserede som kokos‑, soja‑, havre og man­delmælk, og komælk, A38, skyr eller (græsk) yoghurt.
Forb. tid5 min­ut­ter
Tilb. tid5 min­ut­ter
Trækketid4 timer
Sam­let tid4 timer 10 min­ut­ter
Ret: Mor­gen­mad
Serv­ings: 1 per­son
Author: Avocadoen.dk

Ingre­di­enser

Chi­a­grød af tykke væsker som skyr, græsk yoghurt og hytteost

  • 1 spsk. chi­afrø
  • 200 g græsk yoghurt, skyr, hytteost.

Chi­a­grød af mellem­tykke væsker som A38 eller yoghurt

  • 1½‑2 spsk. chi­afrø
  • 200 g A38 eller yoghurt

Chi­a­grød af tyn­de væsker som skum­met­mælk eller mandelmælk

  • 1½‑2 spsk. chi­afrø
  • 1 dl skum­met­mælk, min­imælk eller plante­baseret mælk

Kry­dring

  • vanil­jepul­ver, kanel, kakao, peanut­but­ter eller anden kry­dring (kan ude­lades)
  • Evt. sød­ning som hon­ning, sirup elle sukker (kan tilsættes eller und­lades alt efter hvor sund/sød du ønsker chi­a­grø­den. Jeg tilsæt­ter ikke sødning. )

Top­ping

  • Bær og frugt
  • Fry­setør­ret hindbær
  • Syl­tet frugt eller syltetøj
  • Revet gulerod
  • Nød­der
  • Kakaonips

Sådan gør du

  • Rør chi­afrø og evt. kry­dring sammen.
  • Rør væsken i.
  • Sæt i kølesk­a­bet i 3–4 timer.
  • Spis med frugt og nødder.

Not­er

Hvis du vil have vanil­jes­mag uden at tilsætte sukker, kan du lave dit eget vanil­jepul­ver uden sukker.

Spørgsmål og svar om chiafrø

Hvor lang tid skal chi­a­grød trække?

I prin­cip­pet behøver chi­afrø ikke at trække. Jeg spis­er en teske chi­afrø på min yoghurt de fleste mor­gen­er, uden at den trækker. Men hvis man vil have en tyk og cremet grød af de små frø, skal de trække 3–4 timer. Det er de fær­reste, der står så tidligt op til hverdag, at chi­afrøene kan nå at trække så længe. Så er det nem­mere at lave grø­den afte­nen før. Men den behøver alt­så ikke at trække hele natten. 

Hvor mange kalo­ri­er er der i chi­afrø?

Chi­afrø har 462 kalo­ri­er pr. 100 g og består hov­ed­sageligt af fedt, proftein og kost­fi­bre, mens frøene er lave på kul­hy­drater. Chi­afrø er der­i­mod en af de føde­var­er, der inde­hold­er aller­flest kost­fi­bre, nem­lig 41 g. pr. 100 g, hvilket er en smule mere end hvedek­lid og meget mere end fx kål. Chi­afrø inde­hold­er også en del pro­tein, nem­lig 21 g pr. 100 g, hvilket er meget for en veg­etabil­sk føde­vare. Kilde: Fri­da fooddata.dk. Du kan se flere detal­jer i ske­maet ned­er­st på siden.

Er chi­afrø sunde?

Chi­afrø er sunde, men ikke sun­dere end så mange andre råvar­er. Grun­den til, at chi­afrø har fået ry for at være sunde, kan være, at de inde­hold­er så mange fibre (41 g. som nævnt oven­for) og mere omega‑3 end mange andre føde­var­er, nem­lig 19 g pr. 100 g (kun overgået af lev­er­tran og hør­frøolie). Kilde: Fri­da fooddata.dk. Men da vi kun spis­er en lille smule chi­afrø, får vi jo ikke så mange af de sunde stof­fer inden­bor­ds. Det er der­for begrænset, hvor meget chi­afrø spiller ind på vores sund­hed. Men det hele sum­mer jo op.

Hvor meget chi­afrø må man spise om dagen?

Tidligere anbe­falede Den Europæiske Føde­vare­sikker­hed­sautoritet, at man holdt sig under 15 g chi­afrø om dagen. Denne anbe­fal­ing gælder ikke læn­gere. (kilde: Den Europæiske Unions Tidende). Det bety­der dog ikke, at man ikke kan få ondt i maven af at spise for mange chi­afrø lige­som nogle men­nesker kan få ondt i maven af at spise for mange havre­gryn. 15 g chia (ca. 1½ spsk.) er fint til en stor por­tion chi­a­grød, så det er nok ikke så ofte, at man kom­mer til at spise mere end 15 g om dagen. 

Hvad kan man lave chi­a­grød af?

Til chi­a­grød kan man bruge alle typer af fly­dende mælke­pro­duk­ter som komælk (skum­met­mælk, min­imælk, let­mælk, sød­mælk), A38, skyr, yoghurt, græsk yoghurt eller hyt­teost. For plante­baseret eller veg­an­sk chi­a­grød kan man vælge plante­baserede mælkedrikke som kokos­mælk, sojamælk, havremælk og man­delmælk. Jeg synes dog ikke, at chi­a­grød af vand smager godt. Forhold­et mellem chi­afrø og væske skal jus­teres alt efter hvilken type væske, du bruger. Se forslag til i grun­dop­skriften på chi­a­grød ovenover.

Hvad kan man bruge chi­afrø til?

Chi­afrø har rigtig mange anven­delses­mu­lighed­er udover som grød. Jeg bruger chi­afrø som bindemid­del i mit knæk­brød og ste­nalder­brød, som begge er uden æg, i chi­a­pan­dek­ager, til at stive syl­tetøj, som drys på yoghurt, i smooth­ies, i kager og andet bagværk eller som panering. 

Næringsind­hold i chiafrø

Næringsind­holdpr. 100 g.
Ener­gi462 kcal
Fedt34 g
Kul­hy­drater (tilgæn­gelige)0 g
(her­af sukkerarter)2 g
Kost­fi­bre41 g
Pro­tein21 g
N‑3 fedt­syr­er19 g

Kilde: Fri­da fooddata.dk

Chiagrød i en skål med chiafrø, nødder og banan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vurdering af opskriften